Sparekassen samarbejder bredt

Sparekassen Kronjylland er en aktiv samarbejdspartner. Når vi indgår en samarbejdsaftale lægger vi stor vægt på værdiskabelse for den enkelte klub eller forening.

Vi vil gerne opbygge et samarbejde, der baseret på engagement, indlevelsesevne og gensidig forståelse for hinanden.

Vi støtter mange - men ikke alle

Vi støtter klubber, foreninger, institutioner og lignende, men ikke enkeltpersoner, da det er vores politik, at Sparekassens penge skal gavne en bredere gruppe. Samtidig vil for eksempel individuelle elitesportsudøvere oftest have ambitioner, der rækker udover Kronjylland, hvor vores aktiviteter ligger.

Vi har ofte været fødselshjælpere på nye projekter enten som sparringspartner, igangsætter eller med støtte.

Selv om vi gerne støtter bredt, kan vi ikke støtte alle. Vi får flere forespørgsler om støtte end vi kan honorere.

Det er heller ingen hemmelighed, at Sparekassen Kronjylland er en forretning, og vi håber selvfølgelig at få nye kunder ud af vores samarbejdsaftaler.




Cookies meddelelse