Så meget er boligpriserne løbet fra indkomsterne i din kommune

Klik på din kommune på kortet

I det nye årtusinde er det gået stærkt med boligpriserne og i nogle kommuner er boligpriserne løbet markant hurtigere end boligejernes indkomst. Det gælder specielt i hovedstadsområdet, men også i en række jyske byer.

De største boligprisstigninger finder man på Frederiksberg. Her er huspriserne steget med 243 procent fra 2000 til 2017. Til sammenlig-ning er boligejernes disponible indkomst på Frederiksberg steget med 110 procent, hvilket ligger langt over landsgennemsnittet for boligejere, som er 77½ procent.

I modsatte ende er huspriserne kun steget med 16 procent i Tønder kommune, hvilket er lavere end væksten i boligejernes disponible indkomst på 53 procent.
Omkostningerne til at bygge et nyt enfamiliehus er derimod steget med 50 procent over perioden ifølge tal fra Danmarks Statistik. Over tid vil prisen på et hus afspejle omkostningen ved at bygge huset og prisen på grunden. Er der fraflytning fra området kan væksten i boligprisen være lavere end omkostningen ved bygge indtil antal huse passer til befolkningens størrelse.

Renteudviklingen gør, at boligpriserne kan løbe fra indkomsten, men…

De kraftige boligprisstigninger i dele af landet relativt til andre landsdele skyldes, at der har været høj vækst, mange tilflyttere og begrænset plads til at bygge nyt. Det er netop tilfældet i mange områder omkring København og i nogle boligkvarterer i de andre storbyer. Når flere personer så gerne vil bo det samme område, presser det prisen på grundværdierne og dermed prisen på de eksisterende huse op.

Men der er trods alt en begrænsning på, hvor meget folk kan og vil betale for et hus. Den primære årsag til, at boligpriserne er steget markant mere end indkomsterne i nogle områder er, at renten er faldet markant. Når grundværdien udgør meget af boligens værdi, betyder udviklingen i renten også mere, da renter og boligskatter er de største omkostninger ved at have en grund.

På trods af de kraftige stigninger i boligpriserne, vil en ny boligkøber faktisk ikke have højere renteudgifter som andel af indkomsten i dag end tilfældet var i starten af 00’erne i de større byer. Ser man isoleret på udgifterne til renter og bidrag som andel af den gennemsnitlige disponible indkomst for en familie, som er husejer i København, er de faktisk væsentlig lavere end den gennemsnitslige andel fra 1999 til 2004, jf. figur 1. Under boligboblen i 2005-07 var der derimod en klar stigning. Det samme er billedet for f.eks. Aarhus.

Hvis boligejerne oveni vælger at afdrage på lånet over 30 år bliver deres samlede ydelse som andel af indkomsten stadig lavere end gennemsnittet for 1999 til 2004. Dog kun lidt lavere. Dette illustrerer, hvor meget rentefaldet betyder for folks købemuligheder og dermed boligpriserne.

Figur 1: Renteudgifter og ydelse som andel af gns. indkomst for en ny hus-køber i København
Figur 1I beregningerne er der antaget 80 procent belåning i alle år. Ændres denne antagelse forskubbes hele brøken blot. Der er antaget 50 procent F1-lån og 50 procent fastforrentet, da det flugter med boligejernes fordeling.

I fremtiden kan man ikke få samme rentefald

I fremtiden er det umuligt, at få samme rentefald som der er sket fra 2000 til i dag, da den korte rente er negativ. Så derfor vil boligpriserne ikke opleve samme medgang fra rentemarkederne. Tvært imod er risikoen, at det bliver vendt til modgang. Det er vigtigt at huske, når man som boligejer eller boligkøber laver forventninger til de fremtidige boligpriser.

Højest sandsynligt vil indkomsten også stige pænt i fremtiden og tilflytningen til de store byer vil nok fortsætte. Det vil trække op i priserne. Men begynder renten at stige mærkbart, bliver det væsentligt mere vanskelligt for nye købere, at betale renteudgifterne ved de nuværende boligpriser.

I vores optik er vi gradvist ved at vinke farvel til det ekstremt lave renteniveau. De seneste år er den europæiske økonomi for alvor kommet i omdrejninger. Beskæftigelsen er nu 1½ procent højere end før finanskrisen, og ledigheden er tilbage på niveauet i 2006. Før eller siden vil den lave ledighed blive omsat i stigende inflation. Hermed er banen kridtet op til, at den europæiske centralbank kan ændre kurs og vi venter første rentestigning i andet kvartal næste år. Rentenormaliseringen vil dog formentlig gå langsomt til at starte med, men de lange rente stiger ofte før de korte.

Boligejere kan forsikre sin friværdi mod stigende renter

Er man som boligejer bekymret for, hvad stigende renter betyder for ens friværdi, kan man indirekte få en gratis forsikring i boliglånet. For vælger man et fastforrentet realkreditlån og renten efterfølgende stiger så falder kursen på boliglånet. Det betyder, at ens restgæld bliver mindre. En tommelfingerregel er, at stiger den lange rente med 1 procent, så falder restgælden med ca. 10 procent. På den måde vinder man på gyngen, men taber måske lidt på karrusellen, da stigende renter trækker ned i boligpriserne.

Kommuner hvor boligpriserne ikke er løbet fra indkomsten

Tilflyttere og lave renter har ikke været nok alle steder

Andre dele af landet har også oplevet stor tilflytning uden, at de lave renter har medført, at boligpriserne er løbet fra boligejernes indkomst. Det gælder for eksempel i Horsens eller Randers kommune.

Over tid vil prisen på et hus afspejle omkostningen ved at bygge huset og prisen på grunden. I kommuner, hvor der er mere plads til at udvide antallet af huse, vil prisstigningerne dermed være lavere selvom de har mange tilflyttere, da nybyggede huse vil virke som fornuftige substitutter til at købe de eksisterende. Selvfølgelig vil attraktive beliggenheder i byerne stige mere, da grunden er en begrænset vare.

 

Handelskrig? Fakta og vurderinger

 

Om en lille uge træder Donald Trumps planlagte told på stål (25 procent) og aluminium (10 procent) i kraft over for alle lande med undtagelse af Mexico og Canada. Det kommer efter Trump indførte told på vaskemaskiner og solpaneler.

Trump har brugt national sikkerhed som årsag for de nye toldsatser, men betydningen for sikkerheden er alligevel ikke større, end at Trump siger, at tolden droppes over for Europa, hvis EU fjerner told på biler. De største eksportører af stål og aluminium til USA er Canada, Sydkorea, Mexico og Brasilien. (Kina står kun for to procent af USA’s import). Toldsatserne strider umiddelbart imod WTO-regler, men ved at hævde hensynet til den nationale sikkerhed forsøger USA at udnytte en kattelem i reglerne. Det amerikanske forsvar bruger dog kun tre procent af den stål, der bliver produceret i USA. Giver WTO USA ret i, at toldsatserne er nødvendige af hensyn til national sikkerhed, er der åbnet op for pandoras æske, da det vil være første gang undtagelsen er brugt og så kan andre lande også bare bruge undtagelsen.

I kølvandet på Trumps told har medier (og nogle økonomer) allerede gang i de store kanoner. Lad os lige slå koldt vand i blodet. Jeg har samlet lidt fakta og lavet lidt vurderinger på forskellige områder, som kan læses særskilt.

Hvad betyder Trumps stål-krig for økonomierne? 

EU's eksport af stål og aluminium til USA udgør 0,05 procent af BNP. Det er en irriterende kæp i hjulet, hvis det halveres, men det stopper slet ikke opsvinget. Det svarer til under en uges vækst. For USA vil effekten også være begrænset, men det vil have en negativ indvirkning på de fremstillingsvirksomheder, fx bilproducenter, som bruger stål. De beskæftiger fem millioner personer, mens der arbejder 140.000 personer i stålproduktionen. Et studie har beregnet, at da Bush indførte told på stål i 2002, kostede det 200.000 personer jobbet i andre industrier som følge af svækket konkurrenceevne og mindre salg i USA. Forbrugerne i USA vil nemlig også blive ramt, dog vil effekten på forbrugerpriserne samlet set være begrænset. En “bagside-af-en-konvolut-beregning” viser, at de nye toldsatser vil give et løft på omtrent 0,04 procentpoint i inflationen, når man ser på, hvor meget stålimporten udgør af forbruget. 

Ovenstående viser, at den egentlige risiko er en stor eskalering af konflikten. 

Hvad gør EU?

Næste skridt. Jeg er ret overbevist om, at de europæiske ministre vedtager modsanktioner, som er tæt op ad den liste, som Europa-Kommissionen ifølge medierne har lavet. Det er dog en oplagt mulighed, at EU venter med at indføre modsanktioner, til WTO er kommet med en afgørelse, hvorved konflikten udskydes.

Fra tidligere handelssanktioner ved jeg, hvor meget de europæiske lande går op i, at internationale regler overholdes - specielt når det gælder vores interesser. EU sætter højst sandsynligt told på varer til samme værdi som EU's eksport af stål og aluminium til USA, og det vil være målrettede sanktioner for at ramme vigtige beslutningstagere og svingstater til det kommende midtvejsvalg i USA til november. Ifølge medierne bliver det:

- Bourbon. Produceres i Kentucky, hvor senatsleder Mitch McConnell (R) er valgt (det vil gavne skotsk whisky)

- Cowboybukser

- Harley Davidson. Hovedkvarteret ligger i Wisconsin, hvor lederen af repræsentanternes hus, Paul Ryan (R) er valgt. 

- Majs, appelsinjuice (spanske og hollandske producenter vinder) og andre landbrugsprodukter.

Det er dog for tidligt at sige nøjagtigt, hvad der lægges told på, for lige nu vurderer de enkelte lande garanteret, hvordan det vil påvirke dem. 

MEN igen: Det er begrænsede beløb, som ikke kan stoppe opsvinget i USA.

Står europæisk bilsektor for skud!?

Trump har sagt, at hvis EU indfører sanktioner, vil han hæve tolden på biler. USA har en lavere told på importen af biler end EU (2,5 mod 10 procent). Han vil nok gerne hæve den til 10 procent. EU eksporterer biler for 38 milliarder euro eller 0,25 procent af BNP. Indføres højere told, vil de europæiske lande dog stadig eksportere biler til USA, ligesom vi importerer amerikanske biler i dag. Hårdest ramt vil selvfølgelig  blive Tyskland og derefter Storbritannien . Opsvinget vil leve videre, men vi skal indprise lidt risiko for nogle virksomheder. Det er nemlig vanskelligt at forestille sig, at Trump vil stoppe og dermed potentielt tabe ansigt. Modsat vil det politiske pres på ham tiltage (uddybes i senere afsnit), og det er meget vanskelligere for ham at indføre denne slags told. Så for hver gang, konflikten eskalerer, er der kun en begrænset sandsynlighed for, at det sker. Hermed er risikoen for en total konflikt lille.

Meget langt fra 30'ernes handelskrig

Den optrappede handelskonflikt starter på et meget afgrænset område af økonomien. For at den kan blive alvorlig (som recessions-alvorlig), skal der flere runder til, hvor fornuften kan sejre undervejs. Under 30’ernes handelskrig startede man hårdere ud fra USA's side.  Det var reaktionen også fra de europæiske lande, som indførte told over for alle andre lande, dvs. også mod hinanden. Det kan ikke ske nu på grund af EU’s indre marked. Det er vigtigt, da omtrent 50 procent af de europæiske landes handel er med andre europæiske lande (svinger lidt fra land til land). Derudover udgjorde USA og Europa markant mere af verdensøkonomien i 30’erne, så deres handlinger betød relativt mere. Nu fylder eksporten med nye vækstøkonomier noget mere, og der er ikke udsigt til handelskrig mellem EU og disse lande. Samtidig er de nuværende toldsatser fortsat på en meget begrænset del af økonomierne. Vareeksporten fra EU til USA udgør kun 2½ procent af Europas BNP, så der skal et stort fald i eksporten til at gøre stor skade på økonomien.

I 30'erne var landene alle mod alle; nu bliver det USA mod resten af verden. Da USA er en forholdsvis lukket økonomi, skal der ske meget med reglerne, før det ødelægger opsvinget, men nogle multinationale selskaber vil selvfølgelig blive ramt. 

Jeg kan dog ikke forestille mig, at det politiske system, virksomheder, vælgere, medier, landbruget og militæret vil acceptere, at USA starter en eskalerende konflikt med deres allierede i Europa. Specielt ikke, hvis de er i gang med at gøre Kina til fjenden (jf. senere afsnit om kongressens magt). Det er derfor, at EU formentlig laver målrettede sanktioner for at øge presset på dem, som skal øge presset på Trump. Samtidig har Trump valgt en ny økonomisk chefrådgiver, Larry Kudlow, som går ind for frihandel.  

OECD lavede i 2016 en analyse, hvor de så på effekten af, at både EU, USA og Kina indførte 10 procent told på alle varer over for hinanden. Det træk ned i BNP med 2-2½ procentpoint i alle tre lande/regioner, dvs. grænsende til recession. Der er dog meget langt til, at der kommer told på alle varer, og der er på nuværende tidspunkt slet ikke lagt op til, at Kina og EU starter en handelskrig med hinanden – tværtimod. Der er selvfølgelig den risiko, at WTO giver USA medhold når deres vurdering er afsluttet i fremtiden, og at andre lande så begynder at bruge sikkerhedskattelemmen, men det vil blive meget sag til sag og hver eksempel skal trods alt også vurderes.  

Så i den nærmeste fremtidig er USA meget mere i risikozonen end Europa, og det bliver USA's handlinger over for Kina (og indirekte resten af Østasien), Mexico, Japan og Canada, der er den egentlige risiko.

Konflikten optrappes formentlig over for Kina. Her er den egentlige risiko.

Kina er endnu ikke rigtig kommet på banen. Trump har sagt, at han vil indføre mere told over for Kina, og USA forlanger, at handelsunderskuddet mindskes fra cirka 350 milliarder dollar til 250 milliarder dollar. Det bedste ville være igennem øget amerikansk eksport. Men i lyset af, at USA har fuld beskæftigelse og forbyder eksporten af mange hightech produkter til Kina, er det næsten umuligt at opnå. Der er en grænse for, hvor mange fly, sojabønder, majs, og tønder olie man kan eksportere. Der, hvor amerikanerne formentlig har en sag, er i forhold til rettigheder. Kan huske da jeg var i Kina, hvor åbenlyst salg af piratkopierede amerikanske film foregik.

I de seneste år har Kina haft voldsom vækst i den indenlandske efterspørgsel, og derfor er deres overskud på betalingsbalancen faldet markant, selvom overskuddet i handel med USA fortsat er stort. Men en betydelig del af eksporten til USA er i høj grad delkomponenter, som er importeret fra andre lande og herefter samlet i Kina. Faktisk er 40 procent af Kinas industrieksport importeret fra andre lande. Disse to forhold gør, at Kina har handelsunderskud med mange andre lande, og eskalerer konflikten mellem Kina og USA, vil andre nye vækstøkonomier blive ramt. Kinas eksport til USA udgør 3,4 procent af Kinas BNP.

USAs og Kinas betalingsbalance

Når de nemme løsninger ikke eksisterer, mens Trump (og mange i hans stab) er meget insisterende, og Kina samtidig også ledes af en nationalistisk leder (Xi Jinping), som ikke må se svag ud, så er risikoen for en eskalerende konflikt til stede. Kina har dog svært ved at tåle en total handelskonflikt, selvom de formentlig vil indføre modsanktioner på fødevarer (produceret i republikanske stater). De kan også tænde for den store bazooka ved at sælge ud af de 1100 milliarder dollar amerikanske statsobligationer, de ejer. Det vil gøre ondt på USA. Det skal også noteres, at kommer det til en stor handelskrig mellem landene, vil den amerikanske forbruger også være en stor taber. Så begge parter har en interesse i at finde en fælles løsning.

NAFTA (handelsaftalen for Nordamerika) - en vigtig brik 

Som jeg skrev i Sparekassen Kronjyllands seneste investeringsmagasin, skal man nok se Trumps seneste toldsatser som en signalværdi i forhold til de nuværende NAFTA-forhandlinger. Trump har nu selv været ude at sige, at Mexico og Canada foreløbigt bliver undtaget af ståltolden, hvis USA får en bedre NAFTA-aftale. Desværre er dette med til at presse landene op i et hjørne, hvor det er svært at gå baglæns. Det øger altså risikoen for, at USA træder ud af NAFTA.  

Risikoen bør stadig være forholdsvis lille, da omkostningerne for alle parter er meget store. For eksempel er Canada og Mexico USA's vigtigste eksportmarkeder (efter hele EU) og over de sidste 10 år har eksportvæksten til Mexico faktisk været højere end væksten i importen derfra. MEN Trump går målrettet efter sine valgløfter, og under valgkampen kaldte han flere gange NAFTA for en elendig aftale og forlangte, at den skulle genforhandles − ellers var han villig til at skrotte den. Men processen i forhold til en udtrædelse vil blive meget grumset, da det ikke står helt klart, hvad man så falder tilbage til. 


Kan kongressen ikke gøre noget? 

NAFTA:

Der kører en stor juridisk diskussion i forhold til, om Trump bare kan melde USA ud af NAFTA uden kongressens opbakning. Det står nemlig ikke klart. Da handelsaftaler handler om mere end kun handel, men også om egentlige forhold til andre lande, mener mange analytikere, at Trump har magten til at gøre det, da det er et udenrigspolitisk anliggende. Men kongressen kan gøre livet surt for Trump herefter. 

Told:

I forhold til told over for andre lande er det kongressen, der har givet præsidenten magt til at indføre told, når det handler om national sikkerhed. Denne lov kan kongressen ændre, men så vil Trump formentlig nedlægge veto. Derfor skal der et flertal på 2/3 i begge kamre til at overtrumfe Trumps veto. 

Opsummering

I min optik er der risiko for, at der stadig kommer mange negative nyheder i forhold til frihandel den kommende tid. Effekterne fra de forslag, der er på tegnebrættet, er heldigvis stadig alt for lille til at ødelægge opsvinget. Den store risiko er selvfølgelig, at krisen eskalerer, og at alle landene begynder med et øje for et øje. Det gør blot os alle sammen blinde, hvilket alle ved. Der er også langt til 30'ernes handelskrig, selvom det er åbenlyst at international handel ikke oplever samme medvind som tidligere. 

I min optik er den egentlige risiko mere forholdet mellem USA og Kina samt NAFTA forhandlingerne. Samtidig fastholder jeg, at jeg tvivler på, at Trump ønsker at gå over i historien som den, der ødelagde opsvinget – men det kræver selvfølgelig, at han forstår, hvordan handel virker.  

ECB: Et skridt nærmere højere renter

Helt som ventet valgte ECB at holde renten uændret på dagens rentemøde. Det interessante ved mødet var, at ECB ændrede i deres kommunikation om den potentielle fremtidige pengepolitik. Tidligere gav de udtryk for, at ECB var klar til at øge deres stimulering af økonomien i tilfælde af dårligere tider, mens de ikke nævnte hvad der ville ske, hvis økonomien fortsat overraskede positivt. Denne bias er nu ændret, så det negative forløb er udgået.  

Med dagens ændring og nye prognose anerkender ECB i højere grad, at det går rigtig godt i økonomien og at deres tro på stigende inflation er steget. Hermed signalerer de også, at deres månedlige opkøb af obligationer snart stopper og at den første rentestigning er rykket tættere på. Her venter vi fortsat, at den kommer i starten af 2019.

Regner man med at skulle bo længe i ens ejerbolig, er dette umiddelbart et gunstigt tidspunkt at skifte til et fastforrentet lån, hvor renten fortsat er rimelig lav. Specielt når man nu kan se slutningen af rentefestet ude i horisonten.

Inflationen skal op i 2018 før ECB stopper opkøbsprogram og fokus kan skifte mod stigende korte renter

Det altgørende for om ECB stopper deres opkøbsprogram i slutningen af 2018 er, at inflationen kommer yderligere op. Dermed vil det også være bestemmende for, hvornår ECB hæver renten første gang, hvilket vil påvirke de danske boligejere med rentetilpasningslån.

inflation euroområdet

Nordeuropa skal levere inflationen

For at få inflationen op er det dog helt afgørende, at få højere lønstigninger. Virksomhederne overfører nemlig til en vis grad lønningerne over i priserne. Det gælder specielt i servicesektoren, hvor produktivitetsvæksten er lavere. Prisudviklingen i servicesektoren udgør samtidig en betragtelig andel af den samlede inflation.

Her skal man se til Nordeuropa og primært Tyskland og Holland for at finde kilden til de stigninger i inflationen, der er nødvendig for ECB i 2018. I for eksempel Tyskland er ledigheden faldet til det laveste niveau siden sammenlægningen af Øst- og Vesttyskland. Her er det bestemt plausibelt at lønvæksten kommer op i år, hvilket den seneste overenskomst indenfor det meget vigtige metalområde bekræfter. Inklusive bonusser var der tale om lønstigninger på 3½-4 procent om året de næste to år.

For på trods af markante fald i ledigheden i lande som Spanien og Portugal går der stadig noget tid før presset på arbejdsmarkedet for alvor er stort nok i Sydeuropa til at løfte lønvæksten i de lande.

 

Bitcoin og andre kryptovalutaer

 

I løbet af 2017 har Bitcoin og andre kryptovalutaer fået stigende opmærksomhed i blandt andet medierne. Det skyldes i høj grad de voldsomme prisstigninger på kryptovalutaer.

Ideen med en kryptovaluta er at bruge dem som betalingsmiddel. I modsætning til andre valutaer som kroner, euro og dollars er der ingen centralbank og offentlige myndigheder, der står bag valutaen. Altså sikrer, at valutaen har en værdi i fremtiden. I modsætning til aktier får man heller ikke ejerskab af potentielle overskud i fremtiden, da man køber et betalingsmiddel og ikke et ejerskab.

I stedet for at bruge kryptovalutaerne som betalingsmiddel, vælger mange i stedet at samle på dem og dermed undermineres formålet. I takt med at flere får interesse for at købe, driver de prisen op. Mange køber formentlig i troen på, at prisen fortsætter op uden at forholde sig til, om der er en bagvedliggende værdi. Ligesom nogle måske køber i troen på, at de kan bruge bitcoins som opbevaring af midler i fremtiden.

Hvor kursen ender på bitcoin, er der ingen, der kan vide med sikkerhed. Men prisstigninger i den størrelsesorden kan aldrig fortsætte uendeligt, og vi kan ikke afvise, at prisstigningerne bliver afløst af et kraftigt fald. Derfor er køb af kryptovalutaer, enten direkte eller ved at købe produkter, der følger valutaerne, yderst risikabelt.

 

Danmark alene om økonomisk tilbagegang i Europa

 

I 3. kvartal faldt BNP med hele 0,6 procent ifølge Danmarks Statistik. 

Danmark er dermed det eneste land i Europa, der havde økonomisk tilbagegang i 3. kvartal viser tal fra Eurostat. 22 lande har offentliggjort tal. I det lys er dagens tal for Danmark lidt overraskende, da vi handler utrolig meget med de europæiske lande. Vores klare vurdering er også, at tallet er en enlig svale og at opsvinget i dansk økonomi fortsat er på sporet. Det bekræfter blandt andet udviklingen i beskæftigelsen, momssalget og tal for udenrigshandlen.

Vores nabolande havde modsat Danmark en markant vækst, og BNP voksede med omkring 0,75 procent i både Tyskland, Norge og Sverige. Alene de tre lande aftager en tredjedel af Danmarks eksport.

Figur 1: Danmark eneste land med fald i BNP i 3. kvartal

GrowthRates 2017 01

Lidt underlige tal – specielt for industriproduktionen

 

Det der kan virke lidt underligt er, at eksporten ifølge tallene har været så svag på det seneste, når væksten er så stærk i Europa og i resten af verden. Selvfølgelig er der traditionelt udsving i eksporten.

 

Det er forståeligt, at forhandlingerne om de nye registreringsafgifter har hæmmet salget af biler og dermed trukket ned i det private forbrug. Det vil så trække op i væksten i næste kvartal.

Frem for at producere har virksomhederne trukket utrolig meget ud af lagerne. Faktisk I sådan en grad, at det trækker hele 0,8 procent-point ud af væksten. 

Det der underbygger usikkerheden ved dagens BNP-tal er, at Danmarks Statistik skriver, at industrien træk ned. Dykker man ned i tallene for industriproduktionen kan man se, at det i høj grad skyldes et fald på hele 17½ procent i branchen motorer, vindmøller og pumper opgjort i antal enheder. Her kan man godt studse lidt.

Så det er ikke urealistisk, at der kommer en revision af tallene, men under alle omstændigheder må vi betragte tallene, som et mindre bump på vejen. Det bliver faktisk også underbygget af, at Danmark altså er eneste land i Europa med negativ vækst. Eksportvirksomhederne vil nyde godt af det solide opsving i Europa. Samtidig er der ingen grund til at tro, at forbrugerne ikke fortsætter med at tage dankortet op af lommen med tanke på at beskæftigelsen vokser solidt, der er fremgang i reallønningerne og boligpriserne stiger.

Manglende arbejdskraft som årsag - ikke endnu

Det virker umiddelbart for tidligt, at manglende arbejdskraft er årsagen til det dårlige kvartal. Ledigheden, målt ved AKU-ledigheden, er fortsat 6 procent, og arbejdsstyrken vokser betragteligt. Til sammenligning steg BNP med 4 procent i 2006 under slutningen af det forrige opsving og på et tidspunkt, hvor opsvinget var mere modent. Dengang var ledigheden omtrent 4 procent. Presset på arbejdsmarkedet var altså markant større dengang end nu, men økonomien bulrede afsted.

I Europa var det Rumænien, som havde den højeste vækst på X procent. De østeuropæiske lande har de seneste år haft en meget høj vækst. Det skyldes især, at relativt fattigere lande kan udnytte den know-how, der er opbygget i de mere udviklede lande ved eksempelvis at kopiere produktionsmetoder, teknologier og institutioner. Hermed kan væksten øges betydeligt.

 

 

Dansk økonomi: Vækst på over 2 procent - for fjerde år i træk

Fra flere sider lyder det, at dansk økonomi er på vej mod en økonomisk vækst på over 2 procent i 2017 – for første gang siden finanskrisen.

Men de seneste år har udviklingen i BNP dog undervurderet, hvor stærkt det egentlig går i den private sektor på fastlandet. Ser man nemlig på udviklingen i den private sektor fraregnet udvindingen af olie og gas i Nordsøen, er der kurs mod fjerde år i træk med vækst på over 2 procent.

Læs hele analysen - klik her

 

 

 

 

 

Bilsalget finder fodfæste igen

 

I oktober blev der ifølge tal fra Danmarks Statistik nyregistreret 18.600 biler når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det var en stigning på hele 14 procent i forhold til måneden før.

Det er ingen overraskelse med det høje antal indregistreringer i oktober, da bilsalget i august og september var stærkt underdrejet på grund af forhandlinger om nye bilafgifter. Mange købere har afventet forhandlingsresultatet i håb om, at deres nye bil ville blive billigere og derfor udskudt bilkøbet. I slutningen af september nåede politikerne så til enighed.

Hvor der var en stigning i bilsaget i oktober var der derimod et betydeligt fald i leasingomfanget på hele 42 procent for husholdningerne. Det skal ses i lyset af uklarhed om de nye leasingregler.

Svagt nedadgående bilsalg i 2017 – man skal ikke frygte for privatforbruget

Bilsalget har umiddelbart haft en svagt nedadgående tendens i løbet af 2017. Normalt er bilsalget en rigtig god indikator for det private forbrug. Men før man bliver bekymret for forbruget, skal man huske at bilsalget har været meget påvirket af politiske forhandlinger den seneste tid. Det gør, at mange har set tiden lidt an og afventet hvor registreringsafgiften ender. I oktober har de nye leasingregler så spillet ind.

I første halvår 2017 har der også været fint gang i det private forbrug. Det kommende år vil forbruget fortsat blive understøttet af stigende beskæftigelse, fremgang i reallønnen, høj forbrugeroptimisme, og stigende friværdi. Så umiddelbart ingen grund til at frygte for det private forbrug på trods af svagt sivende bilsalg i 2017. 

 

Vindmøller træk ned i industriproduktionen

 

I september faldt industriproduktionen med hele 4,2 procent viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er normalt med store udsving i industriproduktionen, men siden foråret har der generelt været en sivende tendens i industriproduktionen. Det gør selvfølgelig, at man umiddelbart bliver en smule bekymret for styrken af det økonomiske opsving i Danmark. Der er dog to forhold, som er vigtige at tage med i vurderingen. For det første var industriproduktionen høj da året startede og derudover har udviklingen i specielt én branche sløret billedet.

Branchen motorer, vindmøller og pumper (er en del af Maskinindustri) har oplevet en markant nedgang i produktionen i år ifølge tallene fra Danmarks Statistik. Siden starten af året er produktionen i denne branchegruppe faldet med godt 25 procent. Det er dermed en vigtig årsag til den træge udvikling i industriproduktionen i løbet af 2017.

Det er svært at forstå, at der skulle have været et fald af den størrelse i branchen i år, når man ser på nogle af de regnskaber, der har været. En medvirkende årsag kan være, at vindmølleproducenten Siemens Gamesa desværre har afskediget en del af deres mange danske medarbejdere i år. Derudover er der ofte store udsving i tallene for produktionen i branchen og der kan forekomme revisioner.

 

Ser man på industriproduktionen fraregnet fremstillingen af motorer, vindmøller og pumper har faldet hen over sommeren været betydeligt mindre. Samtidig er industriproduktionen faldet fra et højt niveau, da produktionen steg kraftigt i slutningen af 2016 og i starten af 2017. Det er også årsagen til, at industriproduktionen ekskl. motorer, vindmøller og pumper har været 4,4 procent højere i årets tre første kvartaler sammenlignet med samme periode sidste år på trods af den svagt faldende tendens over sommeren. På samme måde er den samlede industriproduktion faktisk godt 3 procent højere.

Derfor er det for tidligt at blive nervøs over styrken af opsvinget ved at se på tallene for industriproduktionen. De fleste forhold peger på, at industriproduktionen vil genfinde vækstsporet.

Industrieksporten nyder godt af globalt opsving

Alle de store eksportmarkeder for industrien oplever fin vækst og ventes at gøre det i den nærmeste fremtid. Det vil løfte industriproduktionen fremadrettet, da størstedelen af industriproduktionen i Danmark eksporteres. Det vigtigste eksportmarked er det europæiske og her har det økonomiske opsving virkelig fået fat med vækst i alle lande. Samtidig er Danmarks konkurrenceevne stærk. Så det er forventeligt, at der i den resterende del af året og ind i 2018 igen vil være fremgang i den danske industriproduktion.

Privat sektor brager afsted

En vigtig vækstmotor tog en pause – men den skal nok komme i omdrejninger igen.

Der er fuldt fart på dansk økonomi. Det viser opdaterede tal fra Danmarks Statistik for BNP i 2. kvartal. BNP steg med 0,7 procent i forhold til 1. kvartal, primært trukket af boliginvesteringer og eksporten. I forhold til samme kvartal sidste år var stigningen hele 2,7 procent. Der skal gå rigtig meget galt, hvis ikke årsvæksten skal komme pænt over 2 procent i år.
Håndværkerne får mere og mere travlt. Virksomheder udvider produktionen og investeringerne i nye boliger og vedligeholdelse af de gamle fortsætter op. De stigende boligpriser gør det mere attraktivt at bygge et nyt hus. Samtidig er de stigende indkomster og højere friværdi, med til at give luft i budgettet til at vedligeholde boligen.
De nye tal viser fortsat, at det private forbrug tog en puster i kvartalet. Det ser vi dog ikke som en ny tendens, for der er rigtig mange forhold, der understøtter en fremgang i forbruget. Det gælder højere beskæftigelse, fortsat reallønsfremgang og stigende boligformuer. Den løbende opsparing hos nogle husholdninger er fortsat også stor. Det giver plads til at øge for-bruget.
Der var derimod fremgang at spore for eksporten. Det er dog normalt med store kvartalsvise udsving i eksporten. Derfor giver det også mere mening, at se på årsvæksten, som viste en meget solid vækst på hele 5½ procent. Det må forventes, at den seneste styrkelse af kronen gradvist vil begynde at tage lidt af væksten. Men modsat så understøttes eksporten af et solidt opsving i Europa, som er Danmarks vigtigste eksportmarked. Derfor venter vi fortsat pæn fremgang i eksporten med en årsvækst på omkring 4 procent.
Der var en kraftig stigning i virksomhedernes investeringer i nye maskiner i 2. kvartal. Det kommer dog efter et stort fald kvartalet inden. Stigningen har også en mindre effekt på BNP, da en stor del af de nye maskiner blev importeret. Over de sidste par år er investeringerne steget pænt til gavn for produktiviteten og dermed i sidste ende lønningerne. I takt med at ef-terspørgslen fortsætter op vil virksomhederne øge investeringerne.
Vi forventer en vækst i BNP på 2,4 procent i år og 2,3 procent næste år, primært trukket af eksporten og det private forbrug.

BNP undervurderer tempoet på opsvinget – privat sektor brager afsted

Selvom der er høj vækst i BNP undervurderer det egentlig, hvor stærkt fremad det realt går ude i den private sektor. Væksten i det offentlige for-brug er nemlig lavere end i resten af økonomien. Årsvæksten i produktionen i den private sektor var faktisk hele 3,3 procent i 2. kvartal. Det er med til at forklare, hvorfor det er gået så stærkt fremad med den private beskæftigelse, som steg med 11.000 personer i kvartalet.

Skibsinvesteringer kan ikke trække væksten i BNP, da vi ingen værfter har. Skibene er importeret fra udlandet

I 2. kvartal var der en høj vækst i skibsinvesteringerne ifølge tal fra udenrigshandelsstatistikken. Det har fået nogle økonomer til at sige, at væksten i produktionen har været trukket af skibsinvesteringer i kvartalet. Men da der ingen skibsværfter findes i Danmark, kan skibsinvesteringer ikke trække op i BNP, som jo er et mål for produktionen i Danmark. Skibene må være importeret og har trukket op i importen og effekten på produktionen har været nul.

Kommer næste krise fra Kina?

I sidste uge skrev jeg om USA og Europa, i denne tager jeg temperaturen på Kinas økonomi, som de seneste år har tiltrukket sig stigende opmærksomhed. Op til finanskrisen var Kinas vækst afhængig af eksport og investeringer, men i takt med at Kinas globale markedsandele steg, blev denne vækstmodel vanskeligere at følge. Da finanskrisen ramte, døde vækstmodellen, da de amerikanske og europæiske forbrugere sænkede deres efterspørgsel på kinesiske varer.

De kinesiske borgere har en utrolig høj opsparing. Det giver fordele, men også udfordringer. Kinas økonomi er i gang med en omstilling, hvor det private forbrug er ved at blive en vigtigere drivkraft. Når man opsparer en forholdsvis stor del af indkomsten, skal efterspørgslen i økonomien nemlig komme et andet sted fra for at sikre fuld beskæftigelse. Det kan enten være investeringer eller eksporten.

For det kinesiske kommunistiske parti er det altafgørende fokus at sikre stigende velstand og arbejde til folket. Derfor reagerede de kinesiske myndigheder lynhurtigt med en vækstpakke, da krisen ramte. Samtidig sænkede den kinesiske centralbank renten. Ved at understøtte en kraftig kreditvækst, kunne investeringerne tage over, hvor eksporten led.

Siden 2008 er den private sektors gæld som andel af BNP steget fra 95 procent af BNP til 175 procent i 2017. Den er stadig stigende, dog i et lavere tempo. Historisk har sådanne kraftige stigninger ofte medført kriser, når festen stopper. Derfor opmærksomheden. Men regnestykket er sjældent så simpelt. Størstedelen af de kriser, der er forekommet på grund af udlånsvækst, har ofte været for lånte penge i udlandet, som på et tidspunkt har trukket stikket.

I Kina er det venstre hånd, der låner af højre hånd, da landets opsparing er stor, og fordi der er kapitalkontrol. Det er altså et internt anliggende, og det gør, at eventuelle problemer er nemmere at løse. Specielt når man som myndighed har ekstremt meget magt. Modsat er problemet, at de kinesiske investorer har taget en større risiko.

De største banker i Kina er statsejede. Ved lov er renten lavere på de penge, husholdningerne har i banken end den, bankerne får ved udlån. Hermed sikres bankerne en større indtjening. Den kan virke som buffer i krisetider med store tab på udlån. Det er en form for permanent skat til at sikre finansiel stabilitet (og bankcheferne). Modstykket er, at mange kinesere investerer mere i den såkaldte skyggebanksektor. Det kan være investeringsselskaber uden samme reguleringskrav, og som ofte lover et højt afkast.  Pengene er igen blevet udlånt til virksomheder. Det er dog ofte statsejede virksomheder, hvor staten kan træde til. De har så investeret i ny produktionskapacitet. Ulempen er, at der inden for nogle brancher, fx cement og stål, er opstået ledig kapacitet. Skulle virksomhederne få store tab, er der risiko for, at investorerne ikke får de penge, de var lovet.

Udviklingen afhænger også af, om der er finansielle bobler, for eksempel en boligboble. Undgår Kina en boble, der brister, kan den igangværende omstilling mod en mere holdbar forbrugsdreven vækst fortsætte, hvor væksten i gæld fortsat aftager. Desuden har de kinesiske myndigheder anerkendt dele af udfordringen og er begyndt at sætte initiativer i gang, fx at konvertere gæld til aktier og fjerne de dårligste lån. De officielle tal tyder ikke på en boble.

Den internationale valutafond, IMF, regner også med, at Kina fortsætter på sporet, men de advarer om, at jo længere tid, man presser væksten op, desto større bliver risikoen. Får Kina ikke succes med omstillingen, venter der højst sandsynligt en skarp opbremsning om en håndfuld år. 

Hvornår kommer næste krise?

Langt om længe har vi fået lagt finanskrisen bag os, og dansk økonomi er nu i højkonjunktur. Som en lille åben økonomi er Danmark meget afhængig af de internationale konjunkturer, specielt udviklingen i Europa og USA.

I europæisk økonomi har opsvinget for alvor bidt sig fast. Mange af de ubalancer og forhold, der skabte gældskrisen i Europa i 2011, er blevet mindre. Sydeuropa og Irland har ikke længere gigantiske underskud på betalingsbalancen. Det fortæller, at landene ikke længere lever over evne. Både Spanien, Portugal, Italien og Irland har faktisk overskud. Det skyldes i høj grad, at Sydeuropa er blevet mere tysk forstået på den måde, at landenes konkurrenceevner er blevet markant forbedret også i forhold til Nordeuropa. De offentlige underskud har også været på skrump, og bankernes udlånsvækst i euroområdet er mere naturlig. Selvom forbedringerne mindsker risikoen for nye kriser, kan de selvfølgelig stadig opstå. Det mest oplagte er politisk usikkerhed i Italien, hvor der skal være valg inden maj 2018.

På den anden side af Atlanten har USA otte år i træk haft en vækst på godt to procent. Det har bragt arbejdsløsheden ned fra ti procent i 2009 til godt fire procent. Det forhold, at opsvinget i USA har varet så længe og nu er det tredjelængste historisk set, gør det åbenlyst at spørge, om opturen snart er slut? En opbremsning i USA vil have en afsmittende effekt på Europa, specielt på de finansielle markeder. Her er det vigtigt at huske, at der ikke findes en naturlov, som definerer længden af en fremgangsperiode. Den uafbrudte vækstperiode i 90’erne varede til sammenligning 9½ år, før IT-boblen bristede, mens opsvinget i 60’erne varede knap 9 år, før den amerikanske centralbank, Fed, måtte hæve renten kraftigt for at bremse en stigende inflation.

Flere forhold peger på, at der er mulighed for, at det nuværende opsving bliver den længste periode med fremgang. Det skyldes især udgangspunktet. Effekten fra finanskrisen var rigtig hård, og ledigheden oplevede den kraftigste stigning siden depressionen i 30’erne. Efter sådan en dyb krise vil der ofte være en anden mentalitet over for risiko, som gradvist skal aftage, før stenene lægges til næste krise. De forhold gør, at et efterfølgende opsving også kan eksistere i flere år.

Opsving dør ikke af alderdom, men ved, at ubalancer brister. Når jeg gennemgår alle kriserne i USA siden 2. verdenskrig, går specielt to årsager igen. Mange af kriserne har rod i et boligmarked, som er løbet løbsk. Stigende boligpriser har gået hånd i hånd med voksende udlån til husholdningerne og understøttet et højt byggeri af nye huse (for eksempel under finanskrisen). På et tidspunkt er der kommet for mange huse, og/eller renterne er steget, og festen stopper. På nuværende tidspunkt stiger både boligpriserne og husholdningernes gæld omtrent i takt med BNP, og byggeriet ligger fortsat underdrejet. Så ingen alarm.

Den anden væsentligste årsag til de historiske kriser har været voldsomt stigende inflation, for eksempel fra oliekriser. Centralbanken har reageret ved at hæve renterne, og husholdningernes købekraft er blevet udhulet ved de stigende priser. Det har bremset fremgangen. Det kendetegnede blandt andet kriserne i 70’erne og 80’erne. På nuværende tidspunkt er udfordringen faktisk omvendt, at inflation er for lav.

Amerikansk økonomi er nu der, hvor man skal til at gentage de historiske fejl ved at opbygge en ubalance, der kan briste. Derfor er det umiddelbart for tidligt at sætte en dato på næste krise. Det mest oplagte er, at Fed bliver nødt til at hæve renten kraftigt på et tidspunkt. Selvfølgelig kan Trump for eksempel starte en krig. Men den form for risiko er der altid. 

Det betyder de nye boligskatter

Af cheføkonom Anders Høyer

En aftale om fremtidens boligskat er endelig kommet på plads. En væsentlig årsag til, at der skal ændres i boligskatterne, er, at SKAT kommer med et nyt vurderingssystem. For nogle vil de nye vurderinger af grund- og ejendomsværdien være lavere end de gamle, men for mange boligejere vil de være højere. Det nye system for ejendomsvurderinger træder i kraft i 2018 for ejerboliger. Her indføres et forsigtighedsprincip, der betyder, at der bliver trukket 20 procent fra alle vurderinger, før der beregnes skat.
Det er nemmest at forstå de nye regler ved at dele fremtiden op i to perioder. For der er nemlig lagt op til en yderligere komplicering af reglerne. Årene frem til 2021 og årene derefter.

Frem til 2021 fortsætter skattestoppet på ejendomsværdiskatten (skat på hele ejendomsværdien, inkl. grunden). Det nuværende system for grundskyld (skat på grundværdien) vil også fortsætte frem til og med 2020.

På trods af kraftige stigninger har mange boligejere haft en lavere stigning i grundskylden end udviklingen i grundværdierne (specielt i forhold til de nye vurderinger) de seneste år. Det skyldes, at der har været en stigningsbegrænsning på grundskylden siden 2001. Det betyder i kombination med de nye vurderinger, at nogle boligejere vil opleve, at deres grundskyld stiger frem til 2020. Det gælder i høj grad omkring de store byer. De skal dog ikke betale mere, da de årlige stigninger i grundskylden automatisk vil blive indefrosset frem til 2021. Først når huset sælges skal beløbet betales. Frem mod 2020 vil renten være nul på det skyldige beløb.
Husejere, der har betalt for meget i skat i årene 2011 til 2017 i forhold til de nye vurderinger, får tilbagebetalt det, de har betalt for meget, i 2018.

De nye skatteregler træder i kraft fra 2021. Med forliget reduceres ejendomsværdiskattesatserne og den gennemsnitlige grundskyldspromille i 2021, så de nye vurderinger og ophævelsen af skattestoppet ikke øger statens samlede indtægter fra ejendomsskatter i 2021

Typisk hus  Pris 2017 Skat 2017

Skat 2021
Nuv. regler

Skat 2021
Nye regler
Efter rabat Betalt
skat i 2021 
Rabat  Lettelse 
Brønderslev  1,1 mio.  12.900  12.800  11.200  11.200  11.200  0  1.600
 Århus  3,1 mio.  27.100  27.700  27.600  27.600  24.200  0  100
 Holstebro  1,2 mio.  14.700  14.600  12.500  12.500  12.500  0  2.100
 København  4,6 mio.  51.400  55.000  48.600  48.600  46.000  0  6.400
 Frederiksberg  8,6 mio.  65.900  69.200  71.300  69.200  59.000  2.100  0
 Viborg  1,2 mio.  15.000  15.000  12.500  12.500 12.500   0  2.600
 Tønder  0,8 mio.  8.900  7.600  5.300  5.300  5.300  0  2.300

Alle tal er i 2017-niveau. Det betyder, at tallene er korrigeret for lønudviklingen.       

Kilde: Skatteministeriet  

 

Specielt husejere omkring de store byer – specielt omkring København – kan se frem til få aflyst store stigninger i grundskylden, da man nulstiller skatterne i 2021 og fjerner den forskel, der måtte være mellem, hvad de betaler i grundskyld, og hvad de burde betale givet grundværdien (kaldet efterslæb). Fx får en typisk husejer på Frederiksberg aflyst stigninger i grundskylden for 63.400 kr. ifølge skatteministeriet.

Den samlede effekt for statens finanser over de næste mange årtier er begrænset (i gennemsnit 300 mio. kr. om året). Det skyldes i høj grad, at skattestoppet udløber, hvorved ejendomsværdiskatten på sigt bliver større, end der ellers var lagt op til. Samtidig var der budgetteret med, at boligskatterne ville følge BNP-udviklingen efter 2020, dvs. der var ikke taget højde for hele efterslæbet i grundskyldsbetalingerne.

Tiltagende vækst i global økonomi

I første kvartal steg BNP med 0,3 procent. Det er et fald i forhold til væksten i løbet af 2016.
Det britiske statistikbureau rapporterer, at det i høj grad er væksten i forbrugsrelaterede brancher, der har opnået en tilbagegang. Derimod holder en solid stigning i offentlige serviceydelser samt fremgang i forretnings- og finansielle serviceydelser BNP oppe. Det er specielt detailsalget, som skuffede i 1. kvartal. Opgørelsen for detailsalget viser, at salget nu er slået tilbage til niveauet lige før valget.

Fald i britisk pund efter brexit svækker forbruget
En væsentlig årsag til opbremsningen i store dele af det private forbrug er, at de britiske forbrugere og forretninger er begyndt at mærke en af konsekvenserne af Brexit. Efter Brexit-afstemningen faldt det britiske pund med over 10 procent overfor euroen og dollaren.
Faldet i det britiske pund har gjort de importerede varer meget dyrere og dermed mindsket købekraften hos forbrugerne. Denne effekt indtræffer langsomt og gradvist, da det tager tid før forretningerne hæver priserne. De seneste måneder har forbrugerne for alvor kunne mærke prisstigningerne, og det har hæmmet det private forbrug i første kvartal.
Væksten i Britisk økonomi var samtidig meget afhængig af det private forbrug i de seneste år. Opskriften har i høj grad været en konstant faldende opsparingskvote hos husholdningerne. Faktisk er husholdningernes opsparing nu den laveste siden man begyndte at måle den i 1963. Derfor er det meget begrænset hvor meget ekstra hjælp væksten fremadrettet kan få ved, at husholdningerne sænker deres opsparingskvote yderligere. Tvært imod er det nok mere en risiko for væksten, at de begynder at spare noget mere op.
Chefen for Bank Of England, Mark Carney, har flere gange advaret imod at Britisk økonomi var så afhængig af stigende privatforbrug.

Brexit bider fra sig – væksten aftager

I første kvartal steg BNP med 0,3 procent. Det er et fald i forhold til væksten i løbet af 2016.
Det britiske statistikbureau rapporterer, at det i høj grad er væksten i forbrugsrelaterede brancher, der har opnået en tilbagegang. Derimod holder en solid stigning i offentlige serviceydelser samt fremgang i forretnings- og finansielle serviceydelser BNP oppe. Det er specielt detailsalget, som skuffede i 1. kvartal. Opgørelsen for detailsalget viser, at salget nu er slået tilbage til niveauet lige før valget.

Fald i britisk pund efter brexit svækker forbruget
En væsentlig årsag til opbremsningen i store dele af det private forbrug er, at de britiske forbrugere og forretninger er begyndt at mærke en af konsekvenserne af Brexit. Efter Brexit-afstemningen faldt det britiske pund med over 10 procent overfor euroen og dollaren.
Faldet i det britiske pund har gjort de importerede varer meget dyrere og dermed mindsket købekraften hos forbrugerne. Denne effekt indtræffer langsomt og gradvist, da det tager tid før forretningerne hæver priserne. De seneste måneder har forbrugerne for alvor kunne mærke prisstigningerne, og det har hæmmet det private forbrug i første kvartal.
Væksten i Britisk økonomi var samtidig meget afhængig af det private forbrug i de seneste år. Opskriften har i høj grad været en konstant faldende opsparingskvote hos husholdningerne. Faktisk er husholdningernes opsparing nu den laveste siden man begyndte at måle den i 1963. Derfor er det meget begrænset hvor meget ekstra hjælp væksten fremadrettet kan få ved, at husholdningerne sænker deres opsparingskvote yderligere. Tvært imod er det nok mere en risiko for væksten, at de begynder at spare noget mere op.
Chefen for Bank Of England, Mark Carney, har flere gange advaret imod at Britisk økonomi var så afhængig af stigende privatforbrug.

Forårsoptimismen hos forbrugerne fortsætter op

Forbrugertilliden er opgjort til 7,4 i april. Hermed har forårsoptimismen hos forbrugerne fået endnu et nøk op i forhold til sidste måned, hvor tallet hed 6,2. Det er det højeste niveau siden august 2015.

Forbrugernes syn på egen økonomi er steget - heldigvis

Det er specielt forbrugernes syn på deres egen økonomiske situation, der er blevet forbedret.  Danskerne ser generelt mere positivt på deres økonomiske situation.

-          Det er selvfølgelig i sig selv meget positivt, at forbrugerne vurderer, at deres egen økonomi er blevet bedre. Men det er også vigtigt for samfundsøkonomien. Inflationen er nemlig steget i de seneste måneder, hvilket kan tage lidt fart ud af forbrugsvæksten. Hvis den nuværende pæne vækst i det private forbrug skal fortsætte, er det derfor vigtigt, at forbrugernes syn på deres egen økonomi fik et nøk op, siger Cheføkonom i Sparekassen Kronjylland, Anders Høyer.

Samtidig er forventningen om en lavere arbejdsløshed steget endnu mere.

-          Det giver en større tryghed for familierne. Foruden at være et gode i sig selv, kan det medvirke til løfte det private forbrug. 

Optimismen blomstrer

Europa: fokus på politiske valg, men bag gardinerne er økonomien ved at opnå momentum.

Politiske valg i Europa fylder rigtig meget i medierne også i økonomisektionerne. Mens valgene stjæler dagsordenen, fortsætter det økonomiske opsving ufortrødent. I 4. kvartal 2016 var årsvæksten i BNP 1,7 procent for euroområdet. De seneste nøgletal tyder på, at opsvinget er fortsat ind i 2017 i samme tempo.

På den ene side skuffede detailsalget svagt i januar. Modsat steg humøret i erhvervslivet i euroområdet yderligere i februar, og man skal faktisk helt tilbage til foråret 2011 for at finde en ligeså stor optimisme og tro på fremtiden i erhvervslivet, som tilfældet er nu.

PMI fremstilling makro

PMI service makro2

Som man kan se på figuren ovenfor, var optimismen i februar på pæne niveauer i de fire største økonomier i euroområdet (50 er skillelinjen mellem tilbagegang og fremgang). Det gælder både i industrien og i servicesektoren. Alle landene oplevede også fremgang i både eksporten og den indenlandske efterspørgsel i 2016. Hermed står opsvinget på to ben og er dermed mere solidt.


Præsidentvalg i Frankrig stjæler fokus

Ligesom sidste år fylder en række valg meget i markedernes og mediernes bevågenhed igen i 2017. Ofte bliver det overgjort, hvor meget disse valg betyder, men helt ligegyldige er de nu langt fra. Det mest interessante valg for de finansielle markeder i 2017 er helt klart det franske præsidentvalg. Frygten i markedet er, at Marine Le Pen, som går til valg på, at Frankrig skal forlade EU og eurosamarbejdet, snupper præsidentsædet. Usikkerheden kan allerede nu aflæses i renteforskellen mellem Frankrig og Tyskland. Den er steget og ligger nu i niveauer, der ikke er set siden den europæiske gældskrise.

De seneste uger er frygten for Le Pen og hendes parti Front National dog aftaget en smule – primært fordi hendes nærmeste konkurrent Emmauel Macron står stærkere i meningsmålingerne. Lige nu ligner det dødt løb mellem de to i første valgrunde og en 60-40 sejr i anden runde i Macrons favør. Macron er ikke fra et af de etablerede partier, men har startet sit eget. Macron var kortvarigt økonomiminister under den nuværende præsident, men træk sig, blandt andet fordi han mente, der ikke skete nok.

Vi forventer, at det bliver et tæt løb, men at Macron i sidste ende vil indtage sejrsskamlen. Franskmændene er nemlig generelt glade for euroen, og en ny måling viser, at over 70 procent af dem støtter op om euroen. Mange er bange for at få deres pensionsopsparing udhulet af inflation, hvis man vender tilbage til egen valuta. Derudover har de franske marginalvælgere det betydeligt bedre end de amerikanske, så ønsket om en markant ændring er mindre. Frankrig har også et valgsystem, der favoriserer midtsøgende partier. I anden valgrunde vil både venstrefløjen og mange fra højrefløjen således være mere tilbøjelige til at stemme på Macron og ikke på Le Pen, som er fra det yderste højre.

Udviklingen i inflationen afgør renteudviklingen

Både de korte og lange renter er lave, og det skyldes primært den meget lempelige pengepolitik fra Den Europæiske Centralbank, ECB. Hver måned køber den statsobligationer for 60 mia. euro, og samtidig holder den styringsrenten på -0,4 procent. Ved det seneste rentemøde i ECB 9. marts blev det endnu engang understreget, at der skal være udsigt til en vedvarende tilpasning i inflationen op mod inflationsmålsætningen på 2 procent, før pengepolitikken begynder en normalisering.

I februar var inflationen fortsat 2 procent. Inflationen blev dog holdt oppe af markant stigende energipriser. Kerneinflationen (inflationen ekskl. energi og fødevarer) var derimod 0,9 procent i februar. Vi venter, at kerneinflationen over det næste halve år skal op i nærheden af 1¼ procent, før det bliver plausibelt, at ECB til efteråret vil udmelde, at de lader deres opkøbsprogram udløbe til december 2017. Det er den nuværende deadline. Den vil blive udskudt, hvis ikke ECB er tilfredse med udviklingen i inflationen. Vores forventninger er fortsat, at kerneinflationen vil stige hen over sommeren, og det er overvejende sandsynligt, at det vil være nok til, at ECB i løbet af andet halvår vil offentliggøre en plan for udfasning af programmet i starten af 2018. Det skal i høj grad ses i lyset af, at ledigheden er faldet markant de seneste år. Hermed bliver lønvæksten i euroområdet gradvist stærkere.

Centralbankchef, Mario Draghi, udtrykte også til det efterfølgende pressemøde, at risikoen for yderligere stimuli til økonomien var aftaget. ECB var generelt noget strammere i retorikken end ventet. Udfaldet blev derfor, at renterne steg i euroområdet, og at markedet så småt begynder at tro på en lille renteforhøjelse omkring medio 2018. Så der er grundlæggende udsigt til, at de korte renter vil være rimeligt lave et par år endnu, men man kan se slutningen af rentefesten i horisonten.

De seneste uger har generelt budt på en relativt kraftig stigning i de lange renter. Foruden ECB’s rentemøde skyldes det også, at der er blevet skruet op for forventningerne til den amerikanske centralbank, Fed. Markedet venter nu tre renteforhøjelser fra Fed i år mod omkring 2,5 for en måned siden.

Vi forventer stadig, at udviklingen mod stigende renter vil fortsætte, og vi ser det nuværende niveau som attraktivt, hvis man som boligejer vil låse renten fast i længere tid. På den måde får man også fordelen af restgældsreduktion, hvis renten som forventet fortsætter opad.

Renteforventninger:

  Sidst Aktuel +3 måneder +12 måneder
Cibor 3M -0,23 % -0,26 % -0,20 % -0,10 %
Statsobligation, 2-årig løbetid -0,61 % -0.60 % -0.50 % -0.25 %
Statsobligation, 10-årig løbetid*  0,62 % 0,43 % 0,50 %  0,90 %
Boliglån        
F-kort  -0,18 % -0,23 % -0,15 % 0,00 %
F5  0,35 % 0,25 % 0,45 % 0,70 %
Fastrente 30-årig  2,25 % 2,27 %  2,45 %  2,70 %
Kurs på 30-årig fastrente 2 % m. afdrag.  97,00 96,75  94,50  91,60

*Senest blev brugt den nuværende benchmarkobligation. Vi benytter her den tidligere.
Der er tale om effektive renter på obligationerne. Ved realkreditobligatoner er der taget højde for kursskæring.


USA: One down, two to go

Onsdag 15. marts hævede den amerikanske centralbank, Fed, som ventet renten for tredje gang inden for de sidste par år. Beslutningen skal specielt ses i lyset af den meget stærke udvikling på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden er faldet markant og bragt ned til det naturlige niveau. Det skyldes i høj grad en stærk beskæftigelsesvækst, som fortsatte i februar. Over det seneste år er beskæftigelsen vokset med 1½ procent. Den faldende ledighed har også skubbet til lønvæksten, som gradvist er steget. Det har trukket inflationen med op over 2 procent.

Den amerikanske økonomi er inde i et selvbærende opsving, hvor væksten er stærkere end den underliggende vækst fra stigende befolkning og produktivitetsvækst. Da ledigheden er bragt ned til det naturlige niveau, vil renten skulle stige yderligere for at undgå en overophedning af økonomien, hvor inflationen løber ud af kontrol. Det betyder, at Fed skal fortsætte med at hæve renten for at undgå en overophedning. Vi venter fortsat to rentestigninger mere i år, så totalen kommer på tre stigninger. Vi mener også, at der er større sandsynlighed for fire stigninger end to. 

Spirende forår

Europa: der er tændt for alle vækstmotorer

De økonomiske nøgletal bekræfter, at det spirende opsving i Europa for alvor har fået fat. Optimismen i erhvervslivet er steget yderligere den seneste måned og er på det højeste niveau i otte år. Det underbygger billedet af, at væksten er tiltagende.

Den stærkere aktivitet hos virksomhederne er blevet omsat i stigende beskæftigelse og højere realløn. Det har fået de store smil frem hos forbrugerne, som har fået gang i kreditkortet. Samtidig nyder eksportvirksomhederne godt af den bedre udvikling i global økonomi. Oven i hatten er finanspolitikken i højere grad også blevet mere understøttende for økonomien. Hermed er der tændt for alle vækstmotorerne i økonomien.

20170412 forbrugertillid

De gode nøgletal de seneste måneder har generelt været bedre end ventet af markedet, og de har i høj grad bidraget til, at aktiekurserne i Europa er steget med 12 procent siden starten af december sidste år. De pæne nøgletal har også fået det finansielle marked til at skrue op for vækstforventningerne. Vi har længe været mere positive end markedet. Det er vi fortsat med et vækstskøn i euroområdet på ca. 2 procent (en mindre opjustering).

Præsidentvalg i Frankrig

Ligesom sidste år, fylder en række valg meget i markedernes og mediernes bevågenhed igen i 2017. Ofte bliver det overgjort, hvor meget disse valg betyder, men helt ligegyldige er de nu langt fra. Det mest interessante valg for de finansielle markeder i 2017 er helt klart det franske præsidentvalg. Frygten i markedet er, at Marine Le Pen snupper præsidentsædet. Hun går til valg på, at Frankrig skal forlade eurosamarbejdet og begynde at finansiere offentligt forbrug ved at trykke egne penge. Det vil medføre en udhuling af den eksisterende opsparing og værdien af de franske statsobligationer. Bryder eurosamarbejdet sammen, vil en ny fransk valuta også falde i forhold til en tysk.
Samlet er det en potentiel risiko for ejerne af franske statsobligationer, selvom der er meget lang vej, før hun kan få Frankrig ud af euroen. Her skal der blandt andet en folkeafstemning til, og på nuværende tidspunkt går 70 procent af franskmændene ind for euroen. Men usikkerheden kan selvfølgelig alligevel allerede nu aflæses i renteforskellen mellem Frankrig og Tyskland. Den er steget og ligger nu i niveauer, der ikke er set siden den europæiske gældskrise. Usikkerheden medvirker til, at nogle investorer søger mod sikre havne som Tyskland og Danmark. Det presser vores renter ned.

 

20170412 frankrig tyskland

 

Udvidelsen af renteforskellen mellem Frankrig og Tyskland er den seneste uge hjulpet på vej af, at kandidaten, Melenchon, fra det yderste venstre er gået frem i meningsmålingerne. På det økonomiske område har han mange ligheder med Le Pen. Med Melechon er der potentielt fire kandidater, der kan blive blandt de to, som går videre til anden valgrunde. Det er fortsat Le Pen og Manuel Macron, der er favoritter med henholdsvis 24 og 23 procent opbakning, mens republikaneren Fillion (dvs. konservativ) og Melenchon står til 18-19 procent. Den største chance for at Le Pen vinder valget, er, at hun i anden valgrunde kommer op imod en anden end Macron. Den sandsynlighed er steget med fire kandidater inde i billedet.

Vi forventer fortsat, at det bliver et tæt løb, men at Macron i sidste ende vil indtage sejrsskamlen. Franskmændene er nemlig generelt glade for euroen, og meningsmålinger viser, at de vigtigste valgtemaer er beskæftigelse og købekraft, mens indvandring er længere nede på listen. Macron, som er positiv overfor EU, står ifølge meningsmålingerne også til en 60-40 sejr i anden runde. Le Pens parti, Front National, har været opstillet i mange år og meningsmålingerne i Frankrig er generelt gode til at ramme partiets opbakning. Der er ingen tendens til, at de undervurderer partiet. Første valgrunde afvikles 23. april.

USA: rentenormaliseringen fortsætter

I marts blev den ledende rente fra den amerikanske centralbank, Fed, hævet med 0,25 procent point. Der er fortsat lagt i kakkelovnen til to rentestigninger mere i år. Beskæftigelsesrapporten for marts viste godt nok kun en svag stigning i beskæftigelsen, men til gengæld var der et stort fald i ledigheden til 4,5 procent. Det er det laveste niveau siden 2007. Det stærkere pres på arbejdsmarkedet ses også ved, at lønvæksten var relativ stærk. Større omkostninger til løn har fået virksomhederne til at hæve priserne, hvorved inflationen er kommet over de 2 procent, som er centralbankens målsætning.

Erhvervstilliden, målt ved ISM, indikerer, at væksten er fortsat ind i 2017. Samlet underbygger nøgletallene dermed, at Fed som ventet vil hæve renten to gange mere i år. En af de større risikofaktorer for væksten er samtidig aftaget de seneste måneder, da sandsynligheden for en egentlig handelskrig virker til at være kølet lidt ned. Trump har ikke reageret på nogle af hans mange trusler overfor blandt andet Mexico. Det virker også til, at der bliver lyttet mere til de såkaldte ”Wall-street” økonomer som finansminister Steven Mnuchin og økonomisk rådgiver Gary Cohn, som er generelt positive overfor frihandel.

For aktiemarkedet var det en skuffelse, at Donald Trumps plan for at ændre Obamacare blev kasseret af kongressen. Det var ikke fordi, investorerne foretrækker præsidentens plan. Årsagen skal mere findes i, at det viser den store uenighed, der er i det republikanske parti, og det signalerer, at Trump umiddelbart ikke er den deal-maker, han praler med at være. Dermed falder sandsynligheden for, at der kan blive vedtaget en ambitiøs skattereform (målt ud fra markedets synspunkt). Forventningerne om en skattereform har ellers bidraget til de stigende amerikanske aktiekurser i kølvandet på præsidentvalget.

Kort om renter

Den seneste måned er de lange renter igen blevet trykket lidt ned, mens de korte har ligget rimeligt stabilt. De svagt faldende renter er en kombination af en blødere tolkning af retorikken fra centralbankerne samt politisk usikkerhed i skikkelse af det franske præsidentvalg. Vi forventer ikke, at det nuværende rentefald vil fortsatte. Det europæisk opsving er ved at opnå momentum, og vi forventer, at det franske præsidentvalg ikke ender med en sejr til Front National lederen Marine Le Pen (eller Melenchon).
Derimod forventer vi, at der efter det franske valg vil komme øget fokus på bedringen i den globale økonomi, og at vi derfor vil begynde at se stigende lange renter. De korte renter vil stadig blive holdt i et jerngreb af ECB, der for tiden opkøber obligationer for 60 mia. euro i måneden.

Et af årets mest interessante økonomiske spørgsmål er, hvad Den Europæiske Centralbank, ECB, vælger at gøre med deres månedlige opkøb af obligationer. Det er umiddelbart sat til at udløbe ved årets udgang. I lyset af den stærke fremgang på arbejdsmarkedet i Europa venter vi fortsat, at ECB vil begynde en udfasning i starten af næste år. Vi forventer dog ikke, at ECB ændrer ved styringsrenten i år. Det er et mindretal af markedsdeltagerne ellers begyndt at fokusere på. Her venter vi den første rentestigning omkring sommeren 2018.
På den anden side af Atlanten er der så småt åbnet op for snakken om, hvornår centralbanken, Fed, skal begynde at sælge ud af alle de obligationer, som Fed købte i forbindelse med deres opkøbsprogram. Når dette bliver annonceret, vil vi sandsynligvis se et yderligere skub opad i renterne.

Med vores forventninger om stigende renter ser vi også det nuværende niveau som værende attraktivt, hvis man vil låse renten på sit boliglån fast i længere tid. Vær opmærksom på, at de nuværende konverterbare serier lukker med udgangen af august og bliver erstattet af nye serier. De nye serier vil kursmæssigt ligge lavere end de nuværende.

De gode nøgletal de seneste måneder har generelt været bedre end ventet af markedet, og de har i høj grad bidraget til, at aktiekurserne i Europa er steget med 12 procent siden starten af december sidste år. De pæne nøgletal har også fået det finansielle marked til at skrue op for vækstforventningerne. Vi har længe været mere positive end markedet. Det er vi fortsat med et vækstskøn i euroområdet på ca. 2 procent (en mindre opjustering).   

Den største prisstigning på varer i fire år

I februar steg priserne med 1 procent i forhold til samme måned året før ifølge tal fra Danmarks Statistik. Priserne på varer, som udgøres af bl.a. mad, tøj, møbler, biler, benzin og elektronik, steg med 0,9 pct. i februar i forhold til samme måned sidste år. Det er hermed den højeste vareinflation i fire år.

Den primære årsag til, at inflationen er steget er udviklingen i prisen på olie. I starten af 2016 var olieprisen lav og er sidenhen næsten blevet fordoblet i pris. Det er dermed nu markant dyrere at tanke bilen end for et år siden.

Til gengæld er det blevet billigere at udskifte bilen med en ny. I 2017 er registreringsafgiften nemlig blevet sænket. Det har trukket knap 0,1 procent point ud af inflationen, da nye og gamle biler er blevet billigere.

Selvom inflationen er steget er den fortsat lav i en historisk kontekst. Det forhold, at inflationen har været lav i nu fire år, skyldes at krisen har været lang og at efterspørgslen i økonomien i en lang periode var underdrejet.

Udsigt til stigende inflation over de kommende år

Heldigvis er der nu lys for enden af tunellen. De sidste fire år har dansk økonomi været inde i et opsving og beskæftigelsen er steget med 135.000 personer. Der er i høj grad udsigt til fremgangen i dansk økonomi vil fortsætte.

I takt med at det bliver vanskelligere for virksomhederne at finde den rette type arbejdskraft vil lønningerne også begynde at stige. Det vil trække inflationen delvist med op i løbet af de næste par år. Det er normalt, at lønningerne reagerer med en hvis træghed i forhold til situationen på arbejdsmarkedet. 

Opsvinget fortsætter i Europa og USA


Der var pæn vækst i både Europa og USA i andet halvår 2016 og de seneste indikatorer viser, at fremgangen er fortsat i starten af 2017. De seneste måneder har generelt budt på gode nøgletal, som også har været bedre end ventet af markedet. Positive overraskelser på nøgletalsfronten bliver som regel omsat i stigende aktiekurser, hvilket også har været tilfældet de sidste ca. tre måneder. Det er således langt fra kun valget af Trump, som har drevet kurserne siden præsidentvalget. 

USA: Opsvinget har stadig nogle år i sig, hvis Trump opfører sig ordentligt

I 4. kvartal 2016 fortsatte fremgangen i USA og væksten i andet halvår var generelt væsentlig bedre end i første. Tempoet er igen op i nærheden af en årsvækst på godt 2 procent. Det mest positive ved slutningen af 2016 var at væksten i investeringerne igen bidrog til fremgangen i efterspørgslen. Det gavner også det fremtidige vækstpotentiale. Investeringerne har ellers længe været underdrejede. Det private forbrug er dog fortsat den primære drivkræft bag væksten.

Det vil også være tilfældet fremadrettet. I høj grad understøttet af et arbejdsmarked i stærk form, hvor beskæftigelsen, ifølge den seneste arbejdsmarkedsrapport, vokser med hele 1,6 procent om året. Vi venter dog ”kun”, at væksten i BNP bliver lidt højere end det nuværende tempo på godt 2 procent. Det skal ses i lyset af, at produktivitetsvæksten fortsat er træg.

Kombinationen af den gunstige udvikling på arbejdsmarkedet og det forhold at inflationen har været stigende til 2½ procent, medvirker til, at vi er på linje med den Amerikanske Centralbank, FED, og fortsat forventer, at der kommer tre renteforhøjelser i USA i år. Man skal huske, at lønstigningerne ofte er forsinket i forhold til den gunstige udvikling på arbejdsmarkedet. Det finansielle marked forventer 2½ rentestigninger.

Det amerikanske opsving dør ikke af alderdom

Det var syvende år i træk med vækst omkring de godt 2 procent og arbejdsløsheden er nu bragt ned i nærheden af det naturlige niveau. Det forhold, at opsvinget har varet så længe og nu er det tredje længste historisk set, gør det åbenlyst at spørge om det snart er slut? Her skal man bare huske, at der ikke findes en naturlov, som definerer længden af en fremgangsperiode. Den uafbrudte vækstperiode i 90’erne varede til sammenligning 9½ år, før IT-boblen bristede, mens det i 60’erne varede knap 9 år. Opsving slutter ved at ubalancer brister eller at andre ”stød” rammer økonomien. Ofte opstår recessioner på grund af ubalancer på boligmarkedet, hvor der fx bliver bygget alt for mange huse eller at priserne stiger uholdbart meget. Ingen af delene er tilfældet på nuværende tidspunkt.

Det nuværende pres på økonomien, målt ved bl.a. ledigheden, er også mindre end tilfældet var i årene før de seneste nedgangsperioder, fx finanskrisen (2008) og IT-boblen (2001). Der er også mange personer på deltid, der gerne vil have et fuldtidsjob. De bliver medtaget i den bredere udgave af ledigheden (U6), jf. nedestående figur. Umiddelbart er økonomien nu tilbage på sit naturlige niveau. Vi er (endnu) ikke inden i en periode, hvor vi begår de sædvanlige fejl og lader økonomien overophede så ubalancer bliver opbygget.

Underbeskæftigelse USA

Det primære forhold der gør, at dette sagtens kan blive den længste periode med fremgang er udgangspunktet, som var markant anderledes end tidligere. Effekten fra finanskrisen var rigtig hård for befolkningen og på økonomien. Ledigheden var helt oppe på 10 procent og mange personer havde helt droppet arbejdsmarkedet. Hermed kan et efterfølgende opsving også eksistere i flere år og på nuværende tidspunkt kan man ikke sige, hvornår dette slutter.
Hvis man ser på finansielle forhold, som fx udviklingen i husholdningernes gæld, virker opsvinget også fortsat holdbart. Her er der slet ikke samme tempo som i årene før finanskrisen. Det er også en medvirkende årsag til, at opsvinget har været trægt i en historisk kontekst, og at FED har holdt renterne meget lave i lang tid. Noget der gradvist vil ændre sig. Det er vigtigt at huske, at der sagtens kan forekomme betydelige fald på aktiemarkedet, selvom opsvinget fortsætter.

Trump er dog fortsat en joker for væksten

Trumps handelspolitik udgør dog fortsat en risiko for det globale opsving. Han har truet adskillige lande med indførelse af importtold, fx en told overfor Kina på 45 procent. Hans nærmeste handelsrådgivere har også været ude at kritisere både Japan og Tyskland for, at deres valuta er for svag. Her skal man huske, at den Europæiske Centralbank, ECB, som indirekte påvirker euroen, er uafhængig. Det er også lidt komisk, at Tyskland indirekte har argumenteret for en stærkere euro, da de ønsker at ECB hæver renten!

Flere vil sige det er en del af Trumps forhandlingstaktik, at komme med disse trusler. Der er bare en begrænset mængde gange, man kan true uden at aktivere truslen, hvis de skal give mening. Med mindre andre lande simpelthen bare bukker og takker. Det blev langt fra tilfældet da præsidenten truede Mexico med importtold, for at få dem til at betale for grænsemuren. Da de nægtede trak Trump (indtil nu) i land. For nylig ændrede præsidenten også holdning til USA's et-Kina-politik. Lige efter valgsejren tilsidesatte han ellers politikken til stor frustration i Beijing. Politikken går ud på, at amerikanerne officielt regner regeringen i Beijing som den eneste lovlige kinesiske regering. Det betyder, at USA ser Taiwan som en del af Kina. Samtidig virker det som om, at den nye amerikanske regering har blødt op på at sit syn på Kina som valutamanipulator. Mon ikke den amerikanske administration har indset behovet for Kinas hjælp til at håndtere Nordkorea. Under alle omstændigheder er optøningen positiv, da en handelskrig mellem Kina og USA ville være gift for den globale vækst.

Hvad indeholder den længe ventede skattereform?

Den primære årsag til at valget af Trump på nuværende tidspunkt har haft en positiv effekt på aktiekurserne, er hans planer om at lempe selskabsskatten og igangsætte en række investeringer i ny infrastruktur. Indtil nu har markedet haft meget mindre fokus på finansiering af reformen. Flere republikanske senatorer har derimod ytret ønske herom og en skatteaftale skal godkendes i senatet. I det første reformudkast fra den republikanske senatsleder, Paul Ryan, var der en lang række finansieringsforslag. Det mest kontroversielle er den såkaldte ”border adjustment tax”. Importerede varer skal ikke længere kunne trækkes fra før selskabsskatten betales, mens eksporterede varer slipper for skat. Bliver det første udkast en realitet, vil det i vores optik få dollaren til at stige med ca. 15 procent. Flere detailforretninger, fx Wall-mart, Target og Home Depot, har naturligvis brokket sig over forslaget da de importerer mange varer. Mange frygter også, at forslaget kan få andre lande til at indføre lignende tiltag overfor USA.

Euroområdet: Genopretningen er bredt funderet og blevet stærkere

I 2016 steg BNP i euroområdet med 1,7 procent. Hermed fortsatte de gode takter fra året før, og meget tyder på at den solide vækst er fortsat ind i 2017. De seneste måneder har overordnet budt på gode nøgletal for euroområdet. Tillidsindikatorerne er steget pænt i industrien, til niveauer der ikke er set siden 2010. Den positive stemning finder man også hos husholdningerne, hvilket lover godt for det private forbrug. Det skal i høj grad også ses i lyset af, at ledigheden fortsatte ned i december. Det eneste lille minus har været udviklingen i detailsalget.

Ledighed i euroområdet

Opsvinget i Euroområdet er også blevet markant mere bredt funderet. Der er nu vækst i de fleste medlemslande og på tværs af brancher. Ser man på de 9 primære brancher i de 19 medlemsland, dvs. 171 brancher i alt, så er der vækst i 73 procent af dem. Det er på samme niveau som før finanskrisen. Det understreger, at opsvinget i Europa er blevet væsentligt stærkere og nu gælder i en større del af økonomien. Hermed er det også mere solidt, da landene handler rigtig meget med hinanden.

De overordnede gode nyheder har også fået markedet til at hæve vækstforventningerne yderligere til 2017 fra 1,3 procent i december til 1,6 procent i februar. Hermed er vi nu kun en lille kende mere positiv på væksten, da vi venter 1¾ procent. Vores egen model for væksten i det private forbrug og investeringer i euroområdet peger også på en pæn vækst (cirka 1,8 procent årlig vækst) de første tre kvartaler af 2017, som er modellens tidshorisont, jf. figur.

Halvårlig vækst i indenlandsk efterspørgsel

Renter – udsigt til mindre stigninger i de lange renter

De korte danske renter ligger stadigvæk på et lavt niveau, og der er ikke sket meget i denne ende af kurven den seneste måned. Vi forventer, at de helt korte renter forbliver lave, som minimum til andet halvår 2018. De længere renter har dog, som vi forventede i sidste månedsprognose, rettet sig opad.  Vi forventer, at denne tendens vil fortsætte over det kommende år, men at det primært vil ske i andet halvår 2017. I takt med at væksten i Europa fortsætter, venter vi, at ledigheden falder yderligere, og bliver omsat i stærkere lønvækst. Hermed vil inflationspresset og forventningerne til den fremtidige inflation stige svagt. Det vil trække renterne op og hæve sandsynligheden for, at den Europæiske Centralbank, ECB, begynder at omtale en udfasning af deres ekstraordinære opkøbsprogram i andet halvår 2017. Det vil presse de lange renter op.

De lange fastforrentede boliglån virker umiddelbart upåvirket af de seneste stigninger på de lange renter på statsobligationer. Men billedet er mere nuanceret end som så. I løbet af den seneste måned har vi af flere omgange haft den 30-årige 2,5 % obligation under kurs 100 og dermed været toneangivende. Vi forventer, at dette snart vil ske igen. Vi ser fortsat de nuværende niveauer som attraktive, hvis man vil binde renten i længere tid. Ved dette får man samtidig fordelen af en restgældsreduktion, hvis de lange renter som forventet fortsætter opad.

Renteforventninger

  Sidst Aktuel +3 måneder +12 måneder
Cibor 3m -0.23% -0.23% -0.20% -0.10%
Statsobligation, 2-årig løbetid -0.60% -0.61% -0.50% -0.25%
Statsobligation, 10-årig løbetid  0,36 % 0.62% 0.65%  0,90 %
Boliglån        
F-kort  -0,11 % -0.18% -0.15% 0.00%
F5  0,28 % 0.35% 0.45% 0.70%
Fastrente 30-årig  2,25 % 2.25%  2,45 %  2,70 %
Kurs på 30-årig fastrente 2 pct.  97,00 97.00  94,50  91,60

USA – RENTENORMALISERINGEN VENTES AT FORTSÆTTE

I USA har opsvinget været godt i gang seks år i træk. Nøgletallene den seneste måned indikerer, at væksten er fortsat på ca. 2-2½ procent (årlig vækst) i 4. kvartal. Erhvervstilliden (målt ved ISM) i USA steg i december til indeks 57,2 i servicesektoren og 54,7 i fremstillingssektoren. Det indikerer pæn vækst i kvartalet, specielt i servicesektoren, da indeks 50 er grænsen mellem tilbage- og fremgang. Samtidig var erhvervstillidsindikatorer for de enkelte stater opløftende. Samlet giver det indtryk af en økonomi, som har sluttet 2016 særdeles godt af.

Den stigende økonomiske aktivitet i 4. kvartal træk en solid fremgang i beskæftigelsen. Beskæftigelsen er steget med ca. 180.000 personer om måneden i gennemsnit over det sidste år. Det er et godt stykke over det underliggende potentiale fra en voksende befolkningsstørrelse. Det har medvirket til, at ledigheden er faldet, dog med månedlige udsving. I december var ledigheden uændret 4,7 procent. Presset på arbejdsmarkedet er begyndt at vise sig i tiltagende lønvækst, som over tid vil medføre, at inflationen bliver større. Den gunstige udvikling på arbejdsmarkedet gør sammen med tiltagende lønvækst, at vi fortsat venter, at den amerikanske centralbank, Fed, vil hæve renten tre gange i løbet af 2017.

Hvad vil Donald Trump?

Fredag 20. januar indtræder Donald Trump som præsident i USA. Det kan forhåbentlig give lidt mere klarhed over, hvad han vil som præsident. Markedet forventer skattelettelser og investeringer i infrastruktur, hvilket ventes at løfte væksten yderligere på kort sigt. Det har sammen med gode nøgletal medvirket til at løfte aktierne, siden Trump vandt præsidentvalget. Den nuværende lave arbejdsløshed betyder dog, at en mere ekspansiv finanspolitik vil presse inflationen yderligere op.

Det er meget usikkert, hvilke beslutninger Trump vil tage i forhold til frihandel. Han truer fortsat specifikke bilfirmaer med importtold, hvis de placerer nye fabrikker i Mexico frem for i USA. Samtidig er han raget uklar med Kina omkring Taiwan og valuta. Trump anklager Kina for bevidst at holde værdien af deres valuta lav i forhold til dollaren. Det på trods af at Kina de sidste par år har brugt af deres valutareserve for at undgå for kraftige fald i valutaen! Anklagen havde været mere relevant for 5-10 år siden. Målet for Trump er formentlig at presse Kina til en eller anden form for aftale. Risikoen er selvfølgelig, at fronterne bliver skærpet yderligere.

Den kommende præsident har lovet Storbritannien, at de hurtigt kan få en frihandelsaftale, når de forlader EU. Det til trods for at det normalt tager lang tid at få den type aftaler udarbejdet. Det vil gavne Storbritannien i en tid, hvor risikoen for en hård afsked med EU er betydelig. Bliver det en hård afsked, er det et farvel til det indre marked om godt to år. Storbritannien ventes nemlig at aktivere artikel 50 til marts, og derefter gælder de eksisterende regler i to år. Et farvel til det indre marked vil betyde relativt mindre handel med resten af EU-medlemslandene. Det udgør til den tid en risiko for væksten i Storbritannien og i mindre grad også for fastlands Europa. Knap 45 procent af Storbritanniens vareeksport går til de 27 andre EU-medlemslande, mens knap 15 procent sendes til USA. Omtrent 7 procent af de andre 27 medlemslandes vareeksport sælges til Storbritannien.

Humøret steg i Dansk erhvervsliv i december

Dagens konjunkturbarometre fra Danmarks Statistik viser, at det gik bedre i dansk erhvervsliv i december end måneden før og indikatorerne underbygger billedet af, at der var vækst i dansk økonomi i 4. kvartal. Det er på linje med hvad andre nøgletal har indikeret, som fx detailsalget, dankortomsætningen og udviklingen i beskæftigelsen.

Forventningerne til produktionen i industrien tog et betydeligt hop op. Det øger sandsynligheden for, at industrieksporten mod slutningen af 2016 igen viser fremgang efter en træg periode siden foråret 2016. 

Ledigheden falder med 1 million personer i euroområdet i 2017

De seneste måneder har en række vigtige nøgletal for euroområdet været lidt bedre, end de finansielle markeder havde ventet. Det gælder både erhvervstilliden, forbrugertilliden, detailsalget, ledigheden og de tyske industriordrer. Både erhvervstilliden og forbrugertilliden peger på, at væksten er fortsat i 4. kvartal 2016.

De fleste indikatorer peger på, at genopretningen i euroområdet fortsætter i 2017 efter tre år med tiltagende aktivitet og en fremgang i beskæftigelsen på godt 4,5 millioner personer. I 2017 venter vi en vækst i bruttonationalproduktet, BNP, på ca. 1,75 procent. Hermed er vi mere optimistiske end markedet, men på linje med Den Europæiske Centralbank, ECB. Den stigende produktion vil skabe fremgang i beskæftigelsen og sænke ledigheden med ca. 1 million personer. Det vil bringe ledigheden tæt på det såkaldte strukturelle niveau, som er det ledighedsniveau, der giver en stabil lønudvikling. Det kan medvirke til at øge lønvæksten i slutningen af året og dermed inflationen. Den stigende oliepris det seneste halve år betyder, at energipriserne ventes at stoppe med at trække inflationen ned. Samlet er der dermed udsigt til, at inflationen vil være højere ved udgangen af 2017. Det øger sandsynligheden betragteligt for, at ECB udfaser sit ekstraordinære opkøb af obligationer. Hermed vil de lange renter stige ved udgangen af året.   

2016 har budt på en pæn vækst i den indenlandske efterspørgsel på forbrug og investeringer i euroområdet. Det gælder også i tidligere kriseramte lande som Spanien og Portugal, hvor der nu har været solid vækst i BNP tre år i træk. De økonomiske nøgletal giver et indtryk af, at der også i 2017 vil være en fin fremgang i den indenlandske efterspørgsel i euroområdet.

På trods af en mindre fremgang har eksporten i euroområdet skuffet i 2016 og været den primære årsag til en afdæmpet BNP-vækst i 2016. I takt med at den globale vækst forventes at tiltage, er der dog udsigt til, at den europæiske eksport også kommer op i lidt højere gear i 2017. Samtidig har Europa forbedret sin lønkonkurrenceevne overfor omverdenen. Det vil også understøtte eksporten.

Der er dog flere mørke skyer i horisonten, som kan skabe usikkerhed. Det gælder ikke mindst udviklingen i den italienske banksektor og det kommende præsidentvalg i Frankrig. Men det er vores vurdering, at det vil kræve en helt ukontrollerbar udredning af den italienske banksektor at ødelægge opsvinget. 

Usikkerheden om, hvilke konsekvenser Brexit kommer til at få for det fremtidige handelssamarbejde mellem EU og Storbritannien spøger stadig. Vi venter ingen endelig klarhed i 2017. Til marts ventes Storbritannien at aktivere Artikel 50 og derved formelt at melde sig ud af EU. Herefter har parterne to år til at forhandle spillereglerne for det fremtidige samarbejde, mens den eksisterende samarbejdsform fortsætter. Det betyder også, at selve realøkonomien i euroområdet ikke ventes at blive synderligt påvirket af Brexit i 2017. 

Byggeboom i København af nye boliger – og flere er på vej

De stigende priser på ejerlejligheder de seneste år har skubbet til byggeaktiviten i København. Byggeriet af nye boliger er steget med 215 pct. på tre år og nærmer sig niveauet i 2007. I 2016 blev der færdiggjort 3000 boliger i Københavns Kommune. Det stigende udbud af boliger i Københavns Kommune vil være med til at dæmpe prisudviklingen på lejligheder, som er steget kraftigt i pris de senere år.

Det er normalt, at udbuddet af boliger reagerer langsomt på stigende boligpriser. Det skyldes, at det tager tid at planlægge et byggeri, hente godkendelser, ordne finansiering og få lavet selve byggeriet. Det er også årsagen til, at det først var i 2014, at antallet af fuldførte byggerier for alvor steg i København på trods af, at prisen var steget de foregående to år. Sidenhen er antallet af fuldførte byggerier steget yderligere.

 byggeboom KBH

Antallet af tilladte byggerier indikerer, at udbuddet af nye boliger vil stige yderligere. Grundlæggende er det også nødvendigt med flere boliger i København da flere og flere fortsat flytter til hovedstaden. Men det kan ikke afvises, at der indenfor de næste par år kommer et så stort udbud af boliger, at priserne på lejligheder og rækkehuse i København stagnerer eller ligefrem falder. Specielt, hvis renterne også begynder at stige. Det oplevede man i starten af 2007, hvor det stigende udbud af boliger i København medvirkede til, at prisen på lejligheder faldt. Modsat hvad mange tror, begyndte boligerne altså at falde før finanskrisen startede og faldet tog så ekstra fart under krisen.

Side 1 ud af 2


Cookies meddelelse