Beskyt din virksomhed mod CEO-fraud

IT-svindlen bliver mere og mere avanceret, og det er derfor vigtigt, at alle virksomhedens ansatte kender til risikoen.

For tiden bliver de såkaldte CEO-frauds mere udbredt. Det er IT-svindel, hvor en medarbejder i virksomheden får en mail, der ser ud til at komme fra chefen. Medarbejderen bliver i mailen bedt om at overføre et beløb til, hvad der typisk er en udenlandsk bank. 

Se vores tjekliste med gode råd til at undgå CEO-fraud:

  • Har alle virksomhedens ansatte kendskab til CEO-fraud?
  • Har virksomheden opdaterede procedurer for store overførsler af penge? Og bliver de fulgt?
  • Er de ansatte obs på betalinger, der skiller sig ud?
  • Svindlerne udnytter ofte perioder, hvor chefen er bortrejst. Har virksomheden mulighed for eksempelvis gennem et telefonopkald at få bekræftet kontakt fra chefen ved mistænkelige overførsler?
  • Kontrollerer virksomheden anmodning om transaktioner til udlandet for fejl og mangler?

CEO-fraud udnytter den ansattes tilbøjelighed til at løse en opgave effektivt for chefen. Nogle gange har de IT-kriminelle overvåget chefens mail, og derfor kan henvendelsen være meget overbevisende i både indhold og sprog.

 

 

 

 

 

 

 


Cookies meddelelse