Iværksætter

Har du planer om at blive iværksætter og starte egen virksomhed, er vi parat til at yde den hjælp og støtte, som er en forudsætning for et succesfuldt projekt.

Der skal dog gøres meget arbejde fra din side, inden vi kan tilbyde et lån. Jo bedre forberedt du er, jo større er muligheden for, at vi tror på dig og dine planer.

Før vores første møde

Før vores første møde skal du lave en forretningsplan. Den beskriver din ide, dine forudsætninger for at gennemføre den, en forretningsbeskrivelse og budgetter for opstart og drift. Du skal beskrive hvilke styrker og svagheder, du har og hvilke risici, du kan og vil løbe.

Den indsats, du lægger i at udarbejde en forretningsplan, kommer dig til stor gavn uanset, om du vælger os eller en anden bankforbindelse. Den synliggør nemlig, hvor du har styrker, og hvor du kan have behov for hjælp, støtte og rådgivning.

Når du har beskrevet dine idéer og personlige forudsætninger, har vi et grundlag for at diskutere vores syn på dine planer. I første omgang kan vi tilbyde dig en åben og ærlig dialog om dine planer.

Er vi begge tilfredse med samarbejdet og planernes retning, kan vi gå videre til næste fase: Et konkret tilbud om finansiering.

Begynd uformelt med en snak med en af vores erhvervsrågivere - ring til Morten Bugge Thomsen eller Peder Langhoff Jensen - eller send os din forretningsplan.

virk.dk kan du undersøge mere om alt det praktiske, der skal være styr på, hvis du vil starte din egen virksomhed.


Cookies meddelelse