Er du vores nye kollega?

Ny storkundeafdeling søger assisterende erhvervsrådgiver til komplekse erhvervskunder i København

Sparekassen Kronjyllands erhvervsafdelinger i København har vokseværk. De seneste år har vi fået flere store virksomheder i porteføljen, og det tager vi nu konsekvensen af ved at skabe et dedikeret storkundeteam: Storkunde København, der får til huse i vores afdeling ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker vi at udvide holdet med dig, der som assisterende erhvervsrådgiver har lyst til at give nogle af Sparekassen Kronjyllands allerstørste erhvervskunder fuld opmærksom, et højt serviceniveau og bidrage til værdifuld erhvervsrådgivning. Udover dig søger vi samtidig en yderligere kundechef - erhverv.

Du kommer derfor med på holdet på et særligt spændende tidspunkt, hvor vi sammen gør den nye erhvervsenhed til en stor succes og sætter vores præg. Samtidig er vi med til at sætte strøm til et nyt stort powerhus, når afdelingen ved Kongens Nytorv med op mod 35 kolleger kommer til at huse kompetencer inden for både privat, erhverv, storkunder og Private Banking.

Bliv en del af et stærkt storkundeteam

Teamet består i forvejen af en afdelingsdirektør, en kundechef - erhverv og en studentermedhjælper. Selvom vi er en ny enhed, består teamet af erfarne kræfter med stor faglighed og høj anciennitet i både branchen og Sparekassen Kronjylland. Det betyder, at du får en unik mulighed for at blive en del af et spændende fagligt miljø, der arbejder dedikeret med store og komplekse erhvervskunder – blandt andet inden for energisektoren. Med attraktive produkter på hylden, stor indflydelse, fokus på stærke personlige relationer og et dedikeret specialistteam omkring dig får du rig mulighed for at blive storkundernes foretrukne sparringspartner.

Hos os får du:

  • Chancen for at assistere porteføljer, der sandsynligvis er mindre end hos konkurrenterne. Vi investerer nemlig ressourcer i at opbygge en meget tæt relation til vores store erhvervskunder – og komme hele vejen rundt i rådgivningen af dem. Samtidig gør det, at vi kan rykke hurtigt, når en virksomhed eller en af dens nøglemedarbejdere har behov for det.
  • Gode kolleger, hvis jobtilfredshed og engagement er markant højere end gennemsnittet for finansvirksomheder i Rambølls undersøgelser for medarbejdertilfredshed.
  • Danmarks mest tilfredse erhvervskunder. Ifølge den seneste kundetilfredshedsanalyse fra EPSI har vi igen i år landets mest tilfredse bankkunder - både blandt private og erhverv.
  • En stor organisation med mange forskellige jobmuligheder – også hvis du på den lange bane får nye interesser, vil videreuddanne dig eller får lyst til ledelse.

Sådan bliver du en succesfuld assisterende erhvervsrådgiver hos os:

Som assisterende erhvervsrådgiver kommer du helt tæt på de større og komplekse kunder, når du deltager i kundemøder, griber de praktiske opgaver og sørger for en tæt og tilgængelig kontakt. Det er en rolle, der falder dig naturligt, da du i forvejen har erfaring med at være i direkte kontakt med erhvervskunderne i et pengeinstitut og derfor er vant til at tale med erhvervskunder både om de store linjer og dagligdagens små praktiske økonomiopgaver. Du kommer også til at understøtte beslutningsoplæg i sager, der rapporteres til Sparekassens bestyrelse.

Du er selv med til at påvirke, om du primært vil varetage en klassisk assisterende rolle, hvor du hjælper bredt og tager dig af en del praktiske og administrative opgaver - og måske krydrer jobbet med oplæring af kolleger eller som superbruger på specifikke systemer. Eller om du ønsker størst mulig kundekontakt og assisterende rådgivningsopgaver, hvor du har endnu mere fokus på at assistere i kundemødet med henblik på måske med tiden at blive erhvervsrådgiver eller kundechef.

Uanset bidrager du med energi, gejst og idéer – både når det kommer til løsninger til kunderne og til hverdagen i afdelingen.

Om et år er du kendt for at give storkunderne hurtig og kompetent hjælp, ligesom du får dem trygt igennem diverse administrative processer som for eksempel kundeoprettelse og opgaver inden for kundekendskab og AML. Du har med opbakning fra den kundeansvarlige opbygget en stærk relation til samtlige kunder i storkundeafdelingen, og kunderne er så trygge ved dig, at de tager direkte fat i dig. Du løser mange af deres forespørgsler selvstændigt – måske med input fra den kundeansvarlige. Derudover er du fortsat med til at påvirke jobbets indhold i forhold til, hvor du skaber mest værdi for kunderne og Sparekassen.

Fleksible rammer i solid organisation

Vi er en solid sparekasse i rivende udvikling og med et højt aktivitetsniveau, som giver gode resultater og høj kundetilfredshed. De seneste år har vi eksempelvis åbnet flere nye afdelinger – ikke mindst på Sjælland. I København Storkunde får du stor indflydelse på jobbets indhold og afdelingens succes, men også på tilrettelæggelsen af din egen arbejdsdag. Vi ved nemlig, at der er andet end arbejde, der fylder i dit liv.

Du bliver en del af en organisation med næsten 1.000 kolleger og mange forskellige jobmuligheder. Får du på den lange bane nye interesser, har vi derfor også gode muligheder for at støtte op om dem i vores nye store finanshus på Kongens Nytorv eller andre steder i organisationen.

Klar til et nyt spændende skridt i din karriere? Så kom og sæt strøm til Kongens Nytorv sammen med os!

Vi ser mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, alder, seksuel orientering, religion, handicap, politisk overbevisning samt socialt og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Tårnhøj jobtilfredshed

Vores medarbejderes jobtilfredshed er markant højere end Rambølls branche-gennemsnit for finansvirksomheder. Det slår Rambølls trivselsundersøgelse 2025 fast.

Derudover ligger vi markant højere end andre finansvirksomheder, når vores medarbejdere bliver spurgt, hvor sandsynligt det er, at de vil anbefale andre at søge job i organisationen.

Hos os kan du derfor se frem til at blive en del af en organisation med høj trivsel og et stort fokus på, at tilfredse medarbejdere er en forudsætning for tilfredse kunder. 

Ansvar, udfordringer og fællesskab

Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 900 kolleger fordelt på cirka 50 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.

Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar. 

Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.

Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.