Du er 6 klik fra at se din pension

6 klik herfra kan du få et overblik over dine pensionsopsparinger.

Det bedste sted at begynde, hvis du vil have et overblik over dine pensioner, er på pensionsinfo.dk. Her kan du få beregnet, hvad du samlet set kan se frem til at få i folkepension, arbejdsmarkedspension og privat pension.

Med de værktøjer som pensionsinfo.dk stiller til rådighed, kan du regne på din økonomi, og på den måde se konsekvenserne af, om du trækker dig tilbage fra arbejdsmarkedet, når du er 63, 65 eller 67 år.

Det er nemt at finde pensionspapirene. Du finder dine oplysninger ved at åbne www.pensionsinfo.dk. Du kan logge på med NemID, som du også bruger til netbank. Du kan også finde et link til siden, når du er logget på din netbank. Du finder vej under "Links" i menubjælken yderst til højre.

Når du har logget på skal hjemmesiden bruge noget tid (op til 90 sekunder) på at finde dine oplysninger.

Oplysningerne vises på skærmen og du kan også hente en rapport, som du kan gemme på din computer eller skrive ud.

Ønsker du at din rådgiver gennemgår dine pensionsordninger og forholder din til din øvrige økonomi, kan du sende rapporten i en mail til din rådgiver, som vil kontakte dig og aftale tid for et møde.

På baggrund heraf kan du vurdere, om dine pensionsindbetalinger passe til dine ønsker og behov.

 

Additional information

yesyes