Fast rente

Fast rente betyder fast ydelse i hele lånets løbetid og sikrer friværdien i din bolig

Hvis du vil have sikkerhed for, hvad du skal betale for dit boliglån, er et fastforrentet obligationslån det rigtige. Denne låntype giver dig samtidig beskyttelse af friværdien i din bolig.

Behovet for at beskytte friværdien (eller undgå at blive teknisk insolvent) opstår, fordi boligpriserne typisk vil falde, hvis renten stiger. Og med det aktuelt meget meget lave renteniveau, er det næsten uundgåeligt med en rentestigning i lånets løbetid.

Et obligationslån fungere på den måde, at hvis/når renten stiger, så falder kursen på dit lån – og jo lavere kursen er, jo billigere er det at indfri lånet. Enten i en lånekonvertering eller fordi du sælger boligen.

Et fastforrentet boliglån koster mere pr. måned end det et rentetilpasningslån koster lige nu. Men med det fastforrentede lån har du sikkerhed for, hvad din ydelse på boliglånet vil være, mens du med rentetilpasningslånet må leve med, at ydelsen kan stige hvis/når renten stiger. Og man kan ikke forudsige, hvor meget rente vil stige.

Hver enkelt person eller familie har økonomiske forhold der adskiller sig fra andre. Vores anbefaling er derfor, at man gennemgår sin økonomi, ønsker til de kommende år og de forskellige muligheder sammen med sin rådgiver og på den baggrund tager en beslutning om, hvilken type lån der passer bedst.

Det fastforrentede lån har følgende egenskaber

  • Renten er her og nu højere end et tilsvarende lån med variabel rente
  • Boligydelsen er fast og kendt i lånets løbetid
  • Lånet giver friværdibeskyttelse (restgælden falder) ved stigende renter

Et fast forrentet boliglån, er for boligejere der ønsker sikkerhed og viden om sin boligydelse fremadrettet.

23. november 2011

Additional information

yesyes