Kursen er god: Fast rente på 3,5 %
Kursen på et 30-åriget fastrentelån til kun 3,5 procent i rente - både med og uden afdrag - er særdeles fordelagtig netop nu.

Renten er igen faldet en smule og det betyder, at det nu er muligt at få et lån på 3,5 procent med fast rente både med og UDEN afdrag.
Siden januar har det været muligt at optage et fastforrentet 30-årigt realkreditlån med en rente på blot 3,5 % med afdrag.
Nu er der med det nye lån på 3,5 % uden afdrag et meget attraktivt alternativ til de boligejere, der både ønsker lav rente og afdragsfrihed. Det gælder særligt låntagere med fastforrentede lån på 5 procent, som har mulighed for en kontant månedlig besparelse her og nu.
Har du et lån variabel rente, kan et lån med en rente på 3,5 procent også være attraktivt. Her vil der ikke være tale om en besparelse her og nu - tværtimod. Men der er mulighed for at låse renteudgiften fast på et lavt niveau og dermed sikre sig mod stigende boligudgift, når renteniveauet atter stiger.
Attraktivt for dig?
Kontakt din rådgiver og lad os hjælpe dig med at beregne, hvad en eventuel konvertering til et 3,5 procent lån vil betyde for dig.
14. maj 2012