Har du det rigtige lån?
Vi anbefaler, at du med jævne mellemrum vurderer, om du har det rigtige lån.

Måske har du det helt rigtige lån, men det kan også være, at du med fordel kan optage et andet lån, der passer bedre til dig og din økonomi.
Her og nu er renterne på de 1-årige rentetilpasningslån meget lave og på kort sigt er udsigterne, at de forbliver lave. Men ingen ved, hvor længe renten forbliver på det meget lave niveau.
Diagrammet viser den rente, som er blevet fastsat på et-årige BoligX-lån de seneste 7 år. Renten har aldrig været lavere end lige nu. Og dermed er det næsten helt sikkert, at rente - på et tidspunkt - vil stige.
Den aktuelt meget lave rente kan være et argument for at skifte til et 3-årigt eller 5-årigt rentetilpasninslån. Eller til et fastforrentet lån, der sikrer dig en lav rente i resten af lånets løbetid og giver mulighed for at reducere din restgæld ved en konvertering, hvis renterne stiger.
Fastrente-lån har sine fordele
Eftersom renterne historisk set er meget lave, er der en formodning om, at de på længere sigt vil stige. Dermed kan der også være god grund til at overveje et fastforrentet lån.
Bemærk: Hvis du ønsker at opsige dit nuværende lån, skal du gøre det med to måneders varsel.
April 2012