Ulykkesforsikring
En ulykkesforsikring fra Privatsikring giver erstatning ved fem eller 10 procent varigt mén.
Dit liv kan blive brat forandret, hvis ulykken sker. Derfor er det godt at vide, at man har en god forsikring, der sikrer en økonomisk håndsrækning.
Definitionen på en ulykke
Der er stor forskel på, hvordan forskellige forsikringsselskaber definerer en ulykke, som er dækket af forsikringen. Hos os er en ulykke simpelthen en pludselig hændelse, der forårsager personskade. Det vil sige, at det kan være en løfteskade, en skade i forbindelse med en besvimelse og lignende pludselige ting.
En ulykkesforsikring fra Privatsikring giver erstatning ved fem eller 10 procent varigt mén.
Heltid eller fritid?
Hjælper du naboen med at skubbe hans bil i gang, så tæller det faktisk som fritidsarbejde. Det gælder også, hvis du hjælper din kammerat med at bygge en carport eller male hans lejlighed. I de tilfælde vil du ikke være dækket af en fritidsulykkesforsikring.
Derfor anbefaler vi altid en heltidsulykkesforsikring, så du er dækket døgnet rundt uden at skulle tænke over det.
Tillægserstatning
Udover den generelle dækning vil der ofte være ting, som du specifikt har behov for. Derfor er det muligt at købe forskellige ekstra dækninger.
Ved invaliditet på 30 procent eller derover får du fordoblet din udbetaling, hvis du har en tillægserstatning. Som eksempel kan en diskusprolaps blive vurderet til en méngrad på 30 procent.
Tandskade
Det kan være en dyr fornøjelse at få repareret tandskader, men det kan du naturligvis også forsikre dig ud af. Tandskadedækningen gælder både ved pludselige hændelser som et styrt på cyklen og hvis du spiser en skive rugbrød med en sten i.
Børn
Har du børn, så husk at få dem forsikret. Med en børneulykkesforsikring er alle dine børn dækket, indtil de bliver 18 år, og de er dækket både i fritiden og på eventuelle fritidsjobs.
Sportsskader
Langt de fleste sportsgrene er omfattet af den almindelige ulykkesforsikring. Det gælder både gængse sportsgrene som ishockey, fodbold, kampsport, ridning og håndbold, men også de mere ekstreme som dykning, bungeejumping og rappelling.
Boksning, faldskærmsudspring, motorløb og bjergklatring er dog det, vi kalder farlig sport. Dyrker du dem, er det nødvendigt med en tillægsforsikring. Spørg din rådgiver til råds.
Strakserstatning
Ved en ulykke kan der være et akut behov for penge til at klare de daglige opgaver, som du på grund af ulykken ikke selv magter. Hvis du har tegnet en strakserstatning får du udbetalt en procent af invaliditetssummen ved udvalgte skader som brud på arme og ben, overrevet akillessene eller korsbånd.
Udbetalingen sker senest 14 dage efter, du har anmeldt skaden, og den er uafhængig af, om du siden bliver helt eller delvist invalid.

