Slet mail om adgangskode
Modtager du en mail om koder til betalingskort, er den et forsøg på svindel.
Det hænder ofte, at kunder modtager mail, der opfordrer til at opdatere adgangskoderne til betalingskort eller Verified by Visa. Modtager du sådan en mail, så slet den og indtast IKKE dine kortoplysninger, koder eller lignende.
Hvordan kan du vide, at mailen er falsk?
Ingen banker eller kortselskaber vil kontakter dig telefonisk eller via mail, for at bede om dit kortnummer, udløbsdato, kontrolcifre eller PIN-kode. Alene det, at du får en sådan forespørgsel via mail eller telefon kan forvisse dig om, at der er tale om et forsøg på svindel.
Hvis du modtager en lignende mail, skal du:
- Undlade at besvare mailen og afgive dine fortrolige kortdata.
- Undlad så vidt muligt at åbne det vedhæftede dokument
Nederst på siden, kan du se et eksempel på, hvordan en sådan mail kan se ud.
Hvis du har indtastet kortnummer mm.
Har du allerede afgivet dit kortnummer, kontrolcifre og kode, skal du hurtigst muligt sørge for at få spærret det/de kort, du har afgivet oplysninger om. Det kan du gøre ved at kontakte din rådgiver.

