Foto: Aarhus
Foto: Industriens Hus

Lønpolitik og pensionspolitik

Løn- og pensionspolitikken har til hensigt at fremme en lønpolitik og praksis, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring i Sparekassen Kronjylland.

Formål

Løn- og pensionspolitik omfatter bestyrelse, direktion og ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på Sparekassens risikoprofil (væsentlige risikotagere), samt ansatte i kontrolfunktioner i Sparekassen Kronjylland.

Generelt

I Sparekassen Kronjylland ønsker vi at betale en konkurrencedygtig løn, som modsvarer den enkelte medarbejders kompetencer og ansvar.

Vi anvender ikke variable løndele, hverken i form af løn, aktier, optioner eller pensionsbidrag.

Bestyrelse og direktion

Vi benytter ikke performanceafhængig variabel løn.

Væsentlige risikotagere

Vi benytter ikke performanceafhængig variabel løn til ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på Sparekassens risikoprofil (væsentlige risikotagere), hverken i form af løn, aktier, optioner eller pensionsbidrag.
I tilfælde af store arbejdsbyrder m.v. kan der ekstraordinært tildeles et engangsbeløb.

Ansatte i kontrolfunktioner

Vi benytter ikke performanceafhængig variabel løn, men i tilfælde af store arbejdsbyrder m.v. kan der ekstraordinært tildeles et engangsbeløb.

Aflønningsudvalg

Henset til at Sparekassen Kronjylland ikke er et børsnoteret pengeinstitut og har under 1.000 medarbejdere, er der ikke nedsat et aflønningsudvalg.

 

Godkendt af bestyrelsen 24. januar 2017