Kom i praktik
Sparekassen Kronjylland tilbyder hvert år praktikpladser til finansøkonomstuderende i perioden fra januar til marts.
Et praktikforløb hos os er alsidigt og afvekslende og du får erfaringer med dig fra både den afdeling, hvor du har din hverdag og fra ophold i fire afdelinger på hovedsædet.
Du skal prøve dig selv af
Som praktikant hos os bliver du en del af medarbejderstaben i afdelingen og det giver dig rig lejlighed til at prøve kræfter med forskellige arbejdsopgaver.
Du bliver involveret i forberedelsen til kundemøder, deltager i møderne og du vil efter kundemøderne skulle hjælpe med at gøre de ting færdig, som rådgiveren har aftalt med kunden.
Indsigt i hele virksomheden
Vi vil gerne give vores praktikanter indsigt i alle dele af vores virksomhed, så derfor kommer praktikanterne på besøg i bolig-, erhverv-, finans- og kommunikationsafdelingen.
Et besøg varer to til tre dage, og vil typisk indeholde orientering om arbejdet i afdelingen og undervisning i praktiske opgaver.
Dit praktikforløb giver dit et netværk
Som praktikant får du kolleger i den afdeling, hvor du har din daglige gang og du får et naturligt netværk med de syv andre praktikanter, som starter samtidigt med dig. Derudover lærer du, som følge af besøgene på hovedsædet, en lang række af Sparekassens medarbejdere at kende.
Praktikant i 2013? Så hold øje med vores stillingsopslag.
Læs også om Stines, Espens og Frejas syn på at være praktikant i hos os.
Læs mere om Job med udvikling