Foto: Aarhus

Afdelingsdirektør til Viborg

Nu har du chancen for at gøre en forskel i Viborg. Vi søger en inspirerende afdelingsdirektør, der med afsæt i Sparekassens strategi får afgørende betydning for afdelingens udvikling og resultater.

I Viborg har vi masser af potentiale og et godt team, men vi mangler en afdelingsdirektør, der sammen med afdelingen kan skabe endnu bedre resultater. Vi ønsker at udvikle vores erhvervsside og søger derfor også en erhvervsrådgiver med ambitioner og drive. Med de nye indsatser opnår vi et endnu bedre fodfæste i Viborg, og du skal derfor motiveres af at udvikle afdelingen i en retning, så vi lykkes med dette.

Om dig

Det er afgørende, at du er stærk på ledelse, har empati og personlig gennemslagskraft. Udover at prioritere og styre indsatsområder, bliver du rollemodel for kollegerne i afdelingen og er med til at sikre, at vores kunder altid får en rådgivning af høj kvalitet og med personlig indlevelse.
Udover ledelseserfaring har du en finansiel uddannelse med løbende videreuddannelse og stærke kreditfaglige kompetencer. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har lokalkendskab. Det allervigtigste er, at du kan lede med hjerte og hjerne og blive den perfekte leder for afdelingen.

Som person

  • er du positiv af natur, udadvendt og tillidsskabende overfor kunder og kolleger
  • er du struktureret og handlingsorienteret og kan lide at tage ansvar
  • har du lysten og evnen til at være den bærende kraft på salgsfremmende aktiviteter og tiltag
  • har du lysten og evnen til at inspirere og udvikle medarbejdere til at yde deres bedste og fungere som et effektivt team
  • motiveres du af at skabe gode resultater til gavn for Sparekassen og kunden
  • er du initiativrig og bidrager med nye ideer og forslag
  • er du i stand til – og har lyst til − at tage ledelsesmæssige beslutninger og stå ved dem

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling, hvor du selv er med til at sætte dagsordenen. Du bliver en vigtig del af en organisation i spændende udvikling og med høje ambitioner om kundetilfredshed. Vi er blandt landets 10 største pengeinstitutter og har netop åbnet afdelinger i Esbjerg, Slagelse samt Køge og oplever tilgang af kunder. I Viborg får du otte motiverede kolleger, som rådgiver både private og erhvervskunder.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte områdedirektør Jens Brix på mobil: 26 87 93 20.

Ansøgning
Send ansøgning og CV til job@sparkron.dk, mrk. “Afdelingsdirektør Viborg”. Vi glæder os til at høre fra dig hurtigst muligt og holder samtaler løbende.