Foto: Aarhus

Til ny afdeling i Køge: Erhvervsrådgiver med mindre erfaring, men stort drive

I begyndelsen af 2017 åbner Sparekassen Kronjylland en afdeling i Køge. Vi har næsten hele teamet på plads – og det tegner rigtig godt!

Vi har brug for et ambitiøst menneske, der har modet til at samle telefonen op, drage ud i Køge by og med sikker guidance fra vores dygtige erhvervskundechef har lyst til at bygge en erhvervsportefølje op fra bunden og være med til at skabe en succes.

Afdelingen i Køge tilbyder rådgivning af både privat-, erhvervs- og Private Banking kunder.

Dine primære opgaver

  • hjælpe med at tiltrække erhvervskunder til den nye afdeling
  • bidrage til at gøre den nye afdeling synlig i Køge
  • holde dig ajour på produkter til erhvervskunder, så det giver merværdi for kunden og Sparekassen

Vi forventer, at du

  • har stor drivkraft og ønsker at udvikle dine kompetencer inden for erhvervsområdet
  • formår at tage ansvar for egen læring
  • er udadvendt og opsøgende over for nye kunder
  • har pionerånd og ønsker at bidrage aktivt til at gøre afdelingen synlig i lokalområdet

Det kan være en fordel, at du har kendskab til Køge, men det er bestemt ikke et krav. Det er langt vigtigere, at du har den rette indstilling og personlighed.

Jobbet er for dig, der er relativt nyuddannet eller ikke er så erfaren som rådgiver, og som ønsker nye eller større udfordringer inden for erhvervsområdet.

Vi ser gerne, at du har en faglig uddannelse fra et pengeinstitut, men du kan også have erfaring som erhvervs-, leasing- eller investeringsrådgiver. Det vigtigste er, at du har lysten og viljen til at arbejde med samt udvikle dine kompetencer inden for erhvervsområdet.

Du vil i denne stilling få mulighed for

  • personlig og faglig udvikling
  • at påvirke erhvervssegmentet i lokalområdet
  • god støtte fra kolleger i både afdelingen, kreditkontoret og øvrige erhvervsrådgivere i hele Sparekassen

Som erhvervsrådgiver i Køge kommer du til at indgå i et ungt team med engagerede kolleger. Vi er en sparekasse, der har høje ambitioner på erhvervsområdet samtidig med, at vi lægger vægt på at være en arbejdsplads, der er kendt for en god, positiv og uformel omgangstone.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte erhvervskundechef, Niklas Præstegaard, på telefon: 26879281.

Send en videohilsen eller ansøgning med CV og eventuelt relevante bilag til job@sparkron.dk mrk.: "Køge – erhvervsrådgiver II". Vi afholder løbende samtaler.

Om Sparekassen Kronjylland

Sparekassen Kronjylland er et af landets 10 største pengeinstitutter, og vi er en organisation i spændende udvikling. Vi har netop åbnet afdelinger i både Esbjerg og Slagelse og er i fuld gang med at åbne i Køge. Dermed når vi op på vores 6. afdeling på Sjælland. Vi mærker en tydelig kundetilgang og har ambitiøse mål for kundetilfredshed. Vi er cirka 700 ansatte, og vi sætter medarbejdertrivsel og -udvikling højt, ligesom en decentral struktur giver de ansatte indflydelse på egen dagligdag.

Vil du læse mere om den nye afdeling i Køge, så se vores pressemeddelelse om åbningen her. Vi søger i øvrigt også en erhvervsrådgiver med en mere erfaren erhvervsprofil, så hvis du kender en kandidat til denne stilling, så bed vedkommende kigge med her.