Bærbar PC til ældre i Assentoft

Gavefonden har doneret en bærbar PC til undervisning i Ældresagen.

Sparekassen Kronjylland overrakte for nylig en bærbar PC til Ældresagen i Assentoft. PC'en skal anvendes, når foreningens medlemmer er til undervisning i brugen af computere.

- Vi støtter gerne et godt initiativ som dette i vores lokalsamfund, og vi håber naturligvis, at foreningens medlemmer får glæde af at have en bærbar computer til rådighed, siger Dorte Hoff Post fra Sparekassen Kronjylland i Assentoft, som overrakte PC’en til Poul Henning Poulsen fra Ældresagen i Assentoft (se billedet).

Det er Sparekassens gavefond, der har doneret computeren. Gavefonden donerer årligt et millionbeløb til foreninger, klubber og aktiviteter i de lokalområder, hvor Sparekassen har sine kunder.

2. februar 2012





Additional information

yesyes