Vi har fået en ny profil
Fremover vil du se Sparekassen i en anden "indpakning".
Det gælder dog kun annoncer og lignende. Ellers vil du ikke opleve, at vi har ændret os. Vi er fortsat de samme.
Men Sparekassen Kronjylland er blevet stor. Vi er veldrevet og har en solid økonomi, men i modsætning til manges opfattelse af et stort pengeinstitut har vi begge ben solidt plantet i den jyske muld.
Det betyder, at vi lægger stor vægt på at være personlige og imødekommende, når vi mødes hos os eller ude i lokalmiljøet. Det er denne unikke kombination af at være stor og "lille" på samme tid, der har gjort os til dem, vi er i dag.
Det er også denne kombination, du vil møde i vores nye profil. Vi vil gerne være kendt for både at være rimelig stor og rimelig rar, og det håber vi, du oplever, hver gang du møder os.
17. november 2011