Ny service sikrer den bedste pris ved aktiehandel
Sparekassen Kronjylland ønsker til stadighed at tilbyde vores kunder den bedst mulige service, og implementerer nu - som et af de første pengeinstitutter i Danmark - NASDAQ OMX routingservice ved handler med danske aktier.
NASDAQ OMX routingservice finder den for kunden bedste aktiekurs på NASDAQ OMX
eller på en af fem andre europæiske handelspladser. Tidligere blev handlerne altid gennemført på NASDAQ OMX.
Det nye er, at der helt automatisk bliver søgt på seks forskellige europæiske handelspladser efter den aktuelt bedste pris. Kunder har derfor mulighed for at opnå en bedre afregningskurs, end hvis handlen udelukkende kunne ske på børsen i København.
NASDAQ OMX routingservice omfatter de mest handlede aktier på børsen i København.
Som kunde skal du ikke gøre noget for at benytte denne service, da den automatisk er tilkoblet.