Aktier: Usikkerheden er tilbage
- Detaljer
- Kategori: Månedsprognose
- Oprettet: Fredag, 13. april 2012 10:59
Fokus er igen på de gældsplagede lande i Sydeuropa. Markedet har taget en drejning i forhold til den positive start på året, og den negative stemning er tiltagende.
Markedsudvikling siden seneste månedsprognose
Vi har været vidne til et faldende aktiemarked siden seneste månedsprognose. Det danske aktiemarked, målt på eliteindekset OMXC20CAP, er faldet 2,7 pct. i perioden siden seneste månedsprognose. Det toneangivende amerikanske aktieindeks, S&P 500, er til sammenligning steget 1,0 pct. i samme periode, mens det toneangivende europæiske aktieindeks, EURO STOXX 50, er faldet hele 9,1 pct. Årsagen til den negative udvikling på aktiemarkedet er en blanding af tiltagende negativ fokus på gældsituationen i Sydeuropa, samt skuffende nøgletal fra USA og Kina. Især tal for arbejdsmarkedet har skuffet i USA.
William Demant topper det danske OMXC20CAP-indeks med en stigning på 8,5 pct., siden seneste månedsprognose. FLSmidth har i samme periode oplevet et kursfald på 13,6 pct., tæt forfulgt af Nordea og Vestas, som er faldet med 12,4 pct. henholdsvis 10,5 pct.
Strategi
Der er betydelige risici forbundet med statsgældkrisen i Sydeuropa, som langt fra kan siges, at være inddæmmet. Det forestående græske parlamentsvalg den 6. maj kan så fornyet tvivl om grækernes vilje til at efterleve de strenge krav, som ligger indbygget i de finansielle hjælpepakker, landet har modtaget. Samtidigt er fokus i stigende grad på Spanien efter landets økonomiministeren har udtalt, at de vil kunne få behov for økonomisk hjælp udefra.
Vi forudser en fortsættelse af den seneste tids nedtur på aktiemarkedet på den korte bane, og anser et aktiekursfald i størrelsesordenen 5-6 pct. som sandsynligt.
Investering i aktier uden risiko?
Investering i aktier har de senere år været forbundet med betydelig risiko. Sparekassen Kronjylland lancerer nu Aktieindlån 2015, som fjerner risikoen for tab, men fortsat giver mulighed for at opnå et afkast helt op til 30 %.
Aktieindlån 2015 er en indlånskonto, hvor pengene er bundet indtil 12. november 2015. Kontoen tilskrives ikke rente, men er bundet op på afkastet for 15 af verdens største selskaber indenfor stabilt forbrug. De 15 aktier er underlagt en individuel maksimumsgrænse for afkastet på 30 %, og det samlede afkast ved udløb kan derfor maksimalt blive 30 %. Hvis kurven af de 15 aktier derimod falder i værdi i perioden, består risikoen i den manglende forrentning af de indskudte midler.
De 15 selskaber, som indgår i Aktieindlån 2015, tilhører sektoren for stabilt forbrug. Selskaber indenfor stabilt forbrug kan betegnes som defensive. I modsætning til cykliske aktier, som svinger i takt med konjunkturerne, er selskaber indenfor stabilt forbrug mindre påvirket af ændringer i konjunkturerne. Forbrugerne vil, forenklet sagt, købe eksempelvis yoghurt og øl uanset om det er lav- eller højkonjunktur.
Indskud på Aktieindlån 2015 er dækket af Garantifonden for Indskydere og Investorer. Det betyder, at en investering for frie midler er medregnet under dækning op til netto DKK 750.000 pr. indskyder, og indskud for pensionsmidler er dækket fuldt ud.
Yderligere information omkring Aktieindlån 2015 kan læses her eller ved kontakt til din rådgiver.
