Køb Lundbeck
- Detaljer
- Kategori: Kortsigtede anbefalinger
- Oprettet Torsdag, 24 november 2011 10:53
Kortsigtet købsanbefaling: Spændende år forude for Lundbeck.
Lundbeck står overfor et spændende år, med flere interessante begivenheder, som kan påvirke kursen positivt. Herudover mener vi ikke, at værdien af den netop indgåede aftale med Otsuka, er indregnet i den nuværende aktiekurs. Vi anbefaler derfor at købe Lundbeck.
Lundbeck netop indgået samarbejde med japanske Otsuka, der omfatter op til fem produkter inden for psykiatri. De to vigtigste produkter er:
1. Produktet ”Aripiprazol depotformulering” en gang månedlig injektion mod skizofreni. Produktet er under registrering i USA og er i fase 3 i Europa. Hvis produktet bliver godkendt, kan det blive markedsført i USA i 2013 og i Europa i 2014. Lundbeck venter endvidere, at dette produkt kan hjælpe i en eventuel markedsføringssituation af ”LUAA21004” (produkt mod depression), da de samme salgspersoner kan anvendes i USA.
2. Der er påbegyndt et klinisk fase III-studie med produktet ”OPC-34712” til behandling af skizofreni og supplerende behandling af depression. Der forventes data fra dette studie i 2013. Hvis Lundbeck fremlægger gode Fase 3 data, forventer vi et begyndende salg i Europa og USA i 2015/16.
Hvis alt gå efter planen for de to ovenstående produkter forventer Lundbeck, at de kan give en samlet akkumuleret omsætning på over 50 mia. DKK.
Det er meget positivt for Lundbeck, at de indgår denne aftale, og vi forventer at samarbejdet skaber god langsigtet værdi for selskabet. Da Lundbeck nu handler på samme niveau, som før aftalen med Otsuka, ser vi den nuværende aktiekurs som et attraktivt købsniveau.
Kurstriggere
- Offentliggørelsen af data for Fase 3-studie omhandlende ”LU AA21004” indenfor depression. Vi venter data i 2. kvartal 2012
- FDA godkendelse af ”Aripiprazol”. Vi forventer en godkendelse i andet halvår 2012
Offentliggørelsen af detaljerede fase 3 data for ”Nalmefene” (Til behandling af alkohol afhængighed). Vi venter disse data i 1. halvår af 2012- Godkendelse af ”Nalmefene” i EU. Vi forventer en godkendelse i slutningen af 2012
- Bedre end ventet lancering af ”Sycret” (behandling af maniske lidelser) og ”Onfi” (Lennox-Gastaut syndrom – alvorlig form for epilepsi) i starten af 2012
Risici
- Hvis Lundbeck fejler i deres fase 3 studie omhandlende ”LU AA21001”
- Dårligt salg af nye produkter
- Negativ påvirkning fra Sundhedsreformer
