Med mere end 32.000 garanter er Sparekassen Kronjylland Danmarks største garantsparekasse. Garanterne har indskudt kapital for i alt over 577 millioner millioner kroner. De penge er såkaldt ansvarlig kapital.
Garantkapitalen er vigtig for Sparekassen. Det viser, at vores kunder bakker op om et lokalt forankret og engageret pengeinstitut. Til gengæld tilbyder vi en række økonomiske fordele og mulighed for rabat til forskellige arrangementer. Læs mere om Garantfordele
Vi tror på, at lokale penge skal gøre gavn lokalt
Sparekassen Kronjylland er selvejende og har ingen aktionærer, som skal have del af overskuddet. Dermed har vi bedre mulighed for at give penge til gode formål i vores lokalområde.
Det sker blandt andet gennem vores gavefond og via et stort lokalt engagement i det lokale forenings-, kultur- og fritidsliv.
Ansvarlig kapital og risiko
Kundernes indskud af garantkapital indgår som en del af Sparekassen Kronjyllands egenkapital og er dermed at betragte som risikovillig kapital. Garantkapital er således ikke dækket af Indskydergarantifonden.
Du kan læse mere om vores soliditet og finansielle styrke på siderne om vores regnskab og oplysningsforpligtelser.