Udenlandsk Inkasso

Internationale forkortelser der benyttes i forbindelse med udenlandsk inkasso:
CAD - Cash Against Documents
D/P - Documents Against Payment
D/A - Documents Against Acceptance

Import Inkasso

Købers bank modtager dokumenter samt instrukser fra sælgers bank. Købers bank adviserer køber om, at dokumenter er til rådighed enten mod at det instruerede beløb betales til sælger med det samme, eller at køber accepterer en vedlagt veksel mod at få dokumenterne udleveret.

Fordele
Købers engagement belastes ikke før betalingstidspunktet
I forhold til forudbetaling er der ved importinkasso en vis sikkerhed for, at sælger leverer varen og der kan opnås et senere betalingstidspunkt
I henhold til de internationale inkasso regler er køber ikke forpligtiget til at indløse dokumenterne

Ulemper
Betaling finder som oftest sted ved udlevering af dokumenterne – Altså før varerne udleveres til køber
Køber kan ikke tilbagekalde betalingen via banken, heller ikke hvis varerne ikke lever op til købers forventninger

Risici
Forsendelsen lever ikke op til købers forventning, dvs der er uoverensstemmelse mellem dokumenterne og den faktiske reference. Sker dette, er det alene en sag mellem køber og sælger

Eksport inkasso

Sælger indleverer dokumenter til banken og instruerer banken om hvorledes der må disponeres over dokumenterne, når disse fremsendes til købers bank:

Skal dokumenterne udleveres mod betaling fra køber?

Skal køber accepterer en veksel mod udlevering af dokumenterne?

Fordele:
Dokumenterne udleveres ikke før køber har betalt eller har accepteret en veksel.

Ved mindre beløb, kan inkasso være mindre omkostningstungt end fx en remburs.

Køber kan ikke kræve beløbet tilbage via sin bank, når betalingen er sket.

Ulemper:
Der er ingen garanti for at dokumenterne indløses. Køber kan eller vil ikke betale.

Der er ingen garanti for hvornår betalingen finder sted.

Risici:
Hvis køber ikke kan eller vil indløse dokumenterne, skal varerne tages retur eller sælges til anden side, med deraf følgende ekstra omkostninger.

Sendes varerne med køber som modtager, kan der være en risiko for at køber får varerne udleveret uden at betale for den præsenterede inkassation.

Betingelserne for importlicensforhold skal være opfyldt. Er betingelserne ikke opfyldt kan varerne blive afvist eller betalingen forsinket. Oplysninger om importlicensforhold bør indhentes før varen afsendes.