Brug BIC-kode/SWIFT og IBAN-nummer
Tjek om den SWIFT-kode, du har fået oplyst, er rigtig.
BIC-koden (det samme som SWIFT-adressen) er pengeinstituttets internationale identifikationskode. Sparekassen Kronjyllands BIC-kode eller SWIFT-adresse er: KRONDK22.
Har du fået oplyst en SWIFT-kode, kan du herunder undersøge om det er en gyldig kode: Tryk her og find SWIFT-kode.
IBAN-nummer giver hurtigere overførsel til udlandet
Alle konti har tilknyttet et IBAN-nummer og når det benyttes kan behandlingen af betalinger over landegrænserne ske automatisk og dermed langt billigere end tidligere.
Dit IBAN-nummer står i din netbank og på dine kontoudskrifter
Du kan finde IBAN-nummeret for hver af dine konti i netbank (tryk Kontovilkår ud for den aktuelle konto) og du kan også se det på dine kontoudskrifter.
Når overførsler bestilles via netbank skal IBAN-nummeret indtastes UDEN mellemrum.
Er du i tvivl om IBAN-kontonummer?
Tjek IBAN-nummer her. Har du en kunde i udlandet, som har oplyst dig et IBAN-nummer, kan du teste, om det overholder standarden for det land, hvor kontoen hører til.
Bemærk: Der foretages ikke kontrol af, om kontoen eksisterer, og ej heller om nummeret hører til den pågældende kunde, men blot om nummeret overholder standarden for IBAN.
