Internationale betalingskort kan øge omsætningen
Kunder med internationale betalingskort bruger flere penge end gennemsnittet.
Det kan være en fordel for din forretninger at tage imod de internationale betalingskort - det gælder dagligvarebutikker, specialforretninger, restauranter m.fl.
De internationale betalingskort giver mulighed for øget omsætning, for kunder med internationale betalingskort bruger flere penge på impulskøb.
Med en aftale med PBS International bliver du i stand til at modtage verdens mest anvendte betalingskort. Aftalen gælder MasterCard, Maestro, Visa, Visa Electron og JCB kort. Læs mere om aftalen og priser her.
Kontakt din rådgiver, hvis du ønsker at tage imod internationale kort i din forretning.
Værd at overveje, fordi
- Gennemsnitskøbet er op til 70 pct. højere end med kontanter. Med et internationalt betalingskort i hånden er man tilbøjelig til at bruge flere penge, end man egentlig havde tænkt sig. Kunder køber i gennemsnit for 800 kroner, når de betaler med deres internationale betalingskort.
- Mere end 1.500.000 danskere har et MasterCard. Internationale betalingskort bruges ikke kun af turister. Det bliver stadig mere og mere udbredt blandt danskere at benytte dem i stedet for eller som supplement til Dankort og kontanter.
- Over 600.000 unge danskere har et Visa Electron eller Maestro. I stedet for at få et almindeligt hævekort, vælger flere og flere unge at få Visa Electron eller Maestro. Så slipper de for at skulle finde en hæveautomat, og de kan købe varen i det øjeblik, de falder over den.
- Betalingskort medfører ofte impulskøb. Betalingskort gør det nemt at slå til, når behovet eller lysten pludselig melder sig. Mange butikker har derfor oplevet et øget impulssalg, efter de er begyndt at tage imod internationale betalingskort.
- Med disse fem kort kan ni ud af ti udenlandske turister betjenes. Omkring to milliarder mennesker ejer mindst et af disse fem kort. Potentielle kunder går ikke forgæves, og desuden undgås besværet med at håndtere forskellige valutaer.
- Når kunderne betaler med kort, er der færre kontanter i butikken. Det giver en tryghed både for forretningens ejer og de ansatte, at der er så få kontanter i kassen som muligt.