En kapitalpension giver dig mulighed for at få udbetalt hele
din opsparing på én gang, når du går på pension.
Du kan trække indbetalingerne fra i skat, uanset om din
kapitalpension er privat eller tilknyttet til en pensionsordning
på din arbejdsplads. Staten har dog sat et loft over, hvor meget
du må indbetale på ordningen om året. Det er 46.000 kroner i
2010, men beløbet justeres hvert år.
Det er helt valgfrit, hvor ofte du indsætter
på din kapitalpension, men den regelmæssige opsparing giver
selvfølgelig bedst mulighed for at sikre dig et supplement til
din indkomst som pensionist.
Det indbetalte beløb kan du fratrække
i bundskatten men ikke i topskatten. For langt de fleste
skatteydere betyder det et fradrag i skatten på 37,3 procent
af indbetalingen på en kapitalpension.
Du kan få din kapitalpension udbetalt, når du
har nået efterlønsalderen og senest 10 år efter.
Opsparingen kan udbetales på én gang, men du kan også vælge
at hæve pengene i mindre portioner. Ved udbetaling skal du betale
en skat på 40 procent.
En kapitalpension kan oprettes indtil 15 år
efter du opnår retten til efterløn, altså når du fylder 75 eller
77 år.