Jo tidligere en opsparing starter, desto mindre skal der
lægges til side ad gangen for at få et tilstrækkeligt beløb
udbetalt som pensionist.
Men i de unge år er der ofte meget andet, som er
interessant at bruge pengene på. Som ung virker
pensionisttilværelsen fjern og næsten uvirkelig, og derfor
kan det være svært at prioritere pensionsopsparing.
Det ideelle ville i virkeligheden være at
starte en stor pensionsopsparing som ung, inden der stiftes
familie, og så sætte opsparingen i bero når andre behov som hus,
bil og børnepasning skal betales.
Spørg os, når dit liv ændrer sig
Vi anbefaler, at du får dine pensionsindbetalinger justeret
hen ad vejen. Har du overskud på kontoen, skal der måske sættes
mere til side til pension. Får du børn, køber
du hus eller har andre store udgifter, så kan det være, at
pensionsindbetalingerne skal sættes i bero nogle år.
Vi vil gerne hjælpe dig med at lægge en plan for fordeling
af opsparing og forbrug, så du bedst muligt kan opfylde dine
ønsker nu og i fremtiden. Og vi hjælper gerne med at justere
planen, når nye begivenheder gør det nødvendigt.
En god start vil være at få lavet en pensionsanalyse
nu.