I vores netbank er det gratis at betale regninger, at
overføre penge mellem dine konti og overføre penge til andres
konti.
Som netbank-bruger kan du få dine kontooversigter,
depotmeddelelser, årsopgørelser mm. sendt til din egen e-Boks -
en gratis digital postkasse.
Netbank er åben 24 x 7
Der er adgang til netbank 24 timer i døgnet.
Hvis du er som folk er flest så sidder du sikkert
ikke klar med regninger, som skal betales midt om natten.
Men er du på rejse til andre tidszoner, kan kl. 04 dansk tid være
lig med midt formiddag. Og så er det slet ikke så tosset, at
netbanken er åben. Husk blot at have din nøglefil med
dig, eller tilmeld dig Cafebank.
Der vil én nat om måneden, typisk anden søndag i
måneden, være lukket fra klokken 02 til 06.