Fondsafdelingens tre seneste kommentarer:
15. marts:
Volkswagen - Årsregnskab
Forestående kapitaludvidelse tegner
mindre end markedet har ventet. Volkswagen har tidligere meldt
ud, at selskabet planlægger en kapitaludvidelse på op imod 135
mio. nye præferenceaktier i løbet af 2. kvartal 2010.
Vi har tidligere ventet, at behovet for udstedelse af nye
aktier ville vise sig mindre end de maksimale 135 mio. nye
aktier. En mulighed, der blev bekræftet i forbindelse med
præsentationen af selskabets årsregnskab.
12. marts: SPAR5 - Vi anbefaler salg af Torm
Når vi sammenligner markedsværdien af virksomhedens aktiver
med virksomhedens resultat før afskrivninger og goodwill, ser vi,
at Torm handler 30-50 procent over deres konkurrenter.
Endvidere handler Torm 30 pct. over deres historiske
gennemsnit.
Vi anbefaler salg af Torm.
8. marts: Genmab fjernes fra vores
anbefalingsliste
Genmab har netop offentliggjort skuffende fase 3 data for
Zalutumumab til behandling af hoved- og halskræft. Zalutumumab
nåede ikke det primære mål med studiet, da studiet ikke kunne
vise en signifikant længere overlevelse ved brugen af
Zalutumumab. Dette er en stor skuffelse og betyder, at Genmab nu
højst sandsynligt får meget svært ved at få en attraktiv
partnerskabsaftale for Zalutumumab. Dette medfører samtidig, at
en eventuel kapitaludvidelse for selskabet er rykket et skridt
nærmere.
Efter det negative fase 3 studie, ser vi ikke det store
potentiale i aktien de kommende 12 måneder. Vi fjerner derfor
Genmab fra vores Anbefalingsliste og anbefaler salg af
aktien