Hvis du har en jævn strøm af indbetalinger fra kunder i et
bestemt land og i det pågældende lands valuta, kan det være en
fordel for dig at have en konto i det pågældende land. Vi kan via
vores samarbejde med udenlandske banker tilbyde konti i det land,
du ønsker.
Dine kunder kan derved på en hurtigere og
billigere måde foretage betalinger til dig.
Du har mulighed for at følge bevægelserne på din konto i
udlandet på flere forskellige måder afhængig af i hvilket land,
du skal have konto.
Når du overfører beløb fra kontoen i udlandet
til din konto i hos os, kan du vælge enten at kontakte den
udenlandske bank fra gang til gang eller at indgå aftale med
banken om at tømme kontoen eksempelvis hver 14. dag.
Dine omkostninger ved at have en konto i
udlandet varierer meget fra land til land og fra bank til bank.
Når du åbner en konto i udlandet, skal du
selv lave en indberetning til
Skat. Vi hjælper
gerne med at udfylde de nødvendige formularer.
Kontakt din kunderådgiver, der sammen med dig og vores
udlandsrådgiver i fællesskab finder ud af en optimal løsning for
din virksomhed.