Du har forskellige muligheder, når du skal have din
løn udbetalt. Nogle vil gerne nøjes med en Dankonto, men
mange foretrækker også at have en budgetkonto, så udgifterne
bliver fordelt jævnt over hele året, og alle regninger samtidig
bliver betalt til tiden.
Dankontoen er kontoen til din løn, som du får et
dankort eller et Visa/Dankort til. Det er den konto, du bruger
fra, når du skal handle og i øvrigt købe ting. Hvis du har lyst,
kan du også få et checkhæfte hertil og mulighed for at få
oprettet en kredit.
En
budgetkonto fungerer som en god hjælp til at
holde styr på dine faste udgifter. Du vil typisk få overført
penge fra din Dankonto, og fra budgetkontoen betaler du så
udgifter som blandt andet husleje, varme, vand og forsikringer.
Vi sørger for, at regningerne bliver betalt til tiden, og du
modtager hver måned en oversigt.
Ud over at sikre, at regningerne bliver betalt, er den store
fordel, at du får udgifterne jævnt fordelt over hele året, så du
for eksempel ikke lige pludselig har én måned, der slår bunden ud
af din økonomi. Du overfører nemlig det samme beløb til kontoen
hver måned, og så udligner budgetkontoen forskellene fra måned
til måned.
Vi tilbyder hvert år at se på din budgetkonto, så den kan
blive reguleret, hvis der er sket ændringer.
Budgetskema
Klik her og du får en MS
Excel fil, med vores bud på et budgetskema. Så kan du hurtigt
komme i gang og du kan udbygge skemaet efter dine behov.
Du kan også hente et
skema i pdf-format. Det kan
skrives ud og benyttes til at danne sig et overblik.