Energibesparelser er et godt sted at begynde, hvis du vil
gøre noget godt for både miljøet og din økonomi. Besparelsen på
varmeregningen kan være med til at betale for din investering i
bedre isolering.
Energibesparelser gavner både
miljøet og din økonomi
Bedre isolering og eventuelt en anden varmekilde kan give
store energibesparelser i mange huse. Og nu hvor der er indgået
aftale om en skattereform, der rummer statstilskud til
boligforbedringer, kan der blive tale om en ægte win-win-win
situation.
Det er stadig ikke afklaret, hvordan de statslige tilskud
vil blive fordelt, men allerede nu kan du benytte
Miljøberegneren. Det er en beregner, der kan give dig en ide om,
hvor store besparelser, du kan opnå, og hvor meget du skal
investere i forbedringer for at spare på energien.
Miljøberegneren kan lave en rapport, der giver dig
en ide om forventelige omkostninger og besparelser i dit
hus. Med den i hånden har din rådgiver i Sparekassen et
udgangspunkt for at regne videre på, hvor meget det kan
betale sig at investere i energibesparelser i dit
hjem.