Husforsikring

En husforsikring gør, at du kan få dit hjem genopført eller repareret, hvis uheldet har været ude. Du bestemmer selv, hvor meget du vil dækkes, men vi anbefaler, at du som minimum får dækket brand- og kaskoskader.

Brandskader er naturligvis skader, hvor boligen eller dele af boligen brænder. Kaskoskader er for eksempel skader, der sker i forbindelse med storm, et sprunget vandrør, påkørsel, indbrud eller hærværk.
 
Udover de to dækninger er der også en række andre ting, det er værd at overveje, om du vil forsikres imod.
 
Svampedækning
Svampeangreb i tagspærene kan koste mange tusinde kroner at få repareret, hvis du ikke har en svampedækning. Privatsikrings svampedækning kan udvides, så den også dækker råd.
 
Forskellen på råd og svamp er, at svampeangreb går ganske hurtigt, mens råd er en langsommelig proces, der kan strække sig over meget lang tid. Derfor er det også en god idé jævnligt at undersøge sit hus for svampe- og rådskader.
 
Glas- og kummedækning
Går termoruden eller wc-kummen itu, så dækker dette tilvalg ? også selv om du selv forårsager skaden.
 
Rørskadedækning
Det kan blive rigtig dyrt, hvis husets skjulte rørinstallationer revner eller får brud, da gulv og fliser som regel skal rykkes op og rørene skiftes. Hvis du har valgt rørskadedækning, så betaler den for hele reparationen.
 
De fleste forsikringer af denne type er strikket sådan sammen, at du har en egenbetaling, der stiger i takt med, at rørene bliver ældre, men i Privatsikring risikerer du højst at betale 2.900 kroner uanset alderen på dine rør.
 
Stikledningsdækning
Hvis et af de rør eller kabler, der går ind til dit hus, går i stykker, kan det betyde, at din indkørsel eller have skal graves op. Hvis du vil undgå at stå med en stor regning til at genskabe haven og indkørslen, så kan du sikre dig med en stikledningsdækning.
 

Find din rådgiver

Er du allerede kunde hos os, kan du finde din rådgiver her:

Vælg din personlige rådgiver...

 
Sparekassen Kronjylland  |   Tronholmen 1  |  DK-8960 Randers SØ |  Tlf 89 12 24 00  |  Fax 89 12 25 99  |  sparkron@sparkron.dk  |  Flere kontaktoplysninger