Morten Broløs ejer Decorate Shop og Tidens
Møbler:
Morten Broløs har valgt at være kunde i Sparekassen
Kronjyllands afdeling i Egå, og det er helt bevidst: Han kører
forbi Egå hver dag på vej til sine butikker i Århus.
- Vi valgte Sparekassen i Egå, fordi vi gerne ville have et
pengeinstitut tæt på, hvor vi bor. Jeg lever selv af at levere
service til mine egne kunder, og som kunde i Sparekassen synes
jeg bestemt også, at jeg får god service. Jeg oplever, at
Sparekassen gider lytte til mig og interessere sig for mine
ideer. Det er rigtigt rart.
Morten Broløs overtog møbelforretningen Tidens Møbler i
Klostergade i Århus i 2001. I 2008 åbnede han sammen med sin
kone, Mette, endnu en Tidens Møbler i Rønde og livsstilsbutikken
Decorate i Nørregade.
I august 2009 åbner det initiativrige par endnu en Decorate
Shop i Århus, lige overfor Bruuns Galleri. Butikken får
indgang lige ved siden af Sparekassen Kronjyllands Skt.
Pauls afdeling i Jægergårdsgade.
29. juni 2009